Emilie Yttesens lejlighed ligger på femte sal på Øresundsvej, en sidevej til Amagerbrogade. Ejendommen er for nylig blevet istandsat, så den står knivskarpt.

I højre del af opgangen, hvor Emilie Yttesen bor, er lejlighederne toværelses, mens de i venstre side rummer tre værelser. Opgangen står elegant i sort og hvid.

29-årige Emilie Yttesen har boet her siden marts 2022. Så længe hun kan huske, har hun haft en udlængsel, men i vinter kom hun hjem efter to år i London, netop færdiguddannet børnepsykolog. Brexit og Covid-19 havde ramt Storbritannien hårdt.

”Du ved ikke, hvor du møder dine nye bekendtskaber”

”Jeg havde faktisk ikke tænkt, at jeg skulle hjem permanent, for egentlig ville jeg gerne have været et par år mere i London og brugt min uddannelse. Men jeg blev virkelig syg i en periode, og det var trygt og godt at være hjemme, så da jeg fik nys om en lejelejlighed gennem Heimstaden, slog jeg til,” forklarer hun.

”Oprindelig solgte jeg nemlig både min andelslejlighed og mit skab, seng og sofa og har haft resten af mine møbler opmagasineret i årevis – først på et lager og siden hos mine forældre – så det er faktisk utrolig rart at bo i mine egne ting igen. I min egen lejlighed”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En hjemlig følelse med familiære bånd

Og man forstår godt, at Emilie er faldet til i den lille lejlighed på Amager.

Boligen er lys trods en gråvejrsdag, som den ligger her på femte sal. Om bordet står Arne Jacobsens 7’er-stole i sort og træ, mens PH-lamper er en gennemgående ting i hjemmet – fordi Emilies bedstefar i sin tid arbejdede sammen med Poul Henningsen.

Hun har købt en ny seng og skab, men sofaen fik hun gratis på Den Blå Avis grundet en kuglepennestreg – den gemmer sig nu under en plaid, så ikke en kat tænker over andet end, at det er en rigtig lækker sofa.

Læs også: Fem familiespil du (måske) har glemt

Emilie har gjort lejligheden på Amager til et hjem. Og det har kun gjort det endnu mere hjemligt, at lillesøster for nyligt er flyttet ind på første sal i samme ejendom. Den følelse er tiltrængt, når man vender hjem fra udlandet efter så mange år.

”Planen var at bruge min uddannelse i London, fordi jeg herhjemme skal vente et år på at blive godkendt som ”rigtig” psykolog, når jeg har en uddannelse fra et andet land. Jeg er dog heldigvis så vild med det job, jeg har fået som pædagogisk psykolog i skolevæsenet i Køge, at jeg godt kan vente,” fortæller hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fra Australien til Wuhan og kærlighed i Himalaya

Men udlængslen går bare ikke helt væk, når man har brugt en stor del af sit voksne liv i udlandet. En tur der har taget Emilie det meste af verden rundt:

Sabbatårene efter gymnasiet blev tilbragt i Australien, som i dag har en helt særlig plads i hendes hjerte.

Efter at have læst pædagogik og psykologi på Københavns Universitet og efterfølgende job indenfor psykiatrien og pædagogikken, trak udlængslen igen. Det resulterede i et år i Asien og Australien.

”Jeg startede i Australien og tog videre til Singapore, Indien, Nepal, Kina, Mount Everest Basecamp og tilbage til Australien og Tasmanien,” fortæller Emilie:

”Jeg brugte en uge i et ashram og fandt ud af, at jeg hverken var særlig god til yoga eller at tie stille. Og jeg lærte, at jeg hverken har behov for at komme tilbage til Indien eller Kina. Jeg var på madmarkederne i Wuhan og forstår ganske udmærket, hvordan en pandemi kan starte der.

Læs også: Bliv den nabo, du selv gerne vil have

På vej op ad Himalaya-bjergene mødte Emilie sin kommende kæreste. Og det er blevet lidt af et personligt mantra at forholde sig åbent til både mennesker og oplevelser, som rejserne byder på.

”Hver gang jeg har rejst, har jeg lært noget, og jeg er blevet en del af det, jeg har oplevet. Jeg tror, at det er rigtig sundt for os alle at se verden en smule udefra og få et nyt perspektiv”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rejselængsel og en øl i beboerforeningen

På et tidspunkt – under opholdet i det nedlukkede England – blev oplevelserne erstattet af et savn. Og et savn, som for Emilie var meget konkret: hun savnede sin familie og venner. Og derfor blev udlandsopholdet vekslet til det nye hjem på Amager.

Hun vil dog ikke afvise, at det igen kan blive til en tur ud i verden. For dér er også noget, hun savner.   

”Når man rejser, får man venner over hele verden. Dem savner jeg selvfølgelig, det er klart. Jeg savner dog ikke, hvor svært det kan være at se dem, når man bor i en by som London. Jeg boede i Nordlondon og havde en veninde i Sydlondon – det tog halvanden time med metroen. Det er jo det samme som at tage til Odense,” forklarer hun og sukker tilfreds:

Læs også: Spar på varmen ved at lufte regelmæssigt ud

”Her er det så nemt. Udover at det meste af min familie, som jeg er meget tæt på, bor på Amager, så kan jeg jo tage cyklen alle vegne. Bortset fra når jeg skal på arbejde i Køge, hvor jeg tager bilen. Men der er alligevel noget som trykker lidt, som et ukonkret savn – måske det at rejse, opleve og blive klogere?”

Forleden bankede formanden for beboerforeningen på Emilie Yttesens dør. Han fortalte, at han savnede noget sammenhold blandt beboerne.

”Det er egentlig ret typisk for Amager at ville naboskabet, er det ikke?” griner hun:

”Men ja, måske vi skal tage en øl i foreningen på et tidspunkt, som han efterspørger. For hvis der er en ting, som jeg har lært af mine rejser, er det, at du ikke ved, hvor du møder dine nye bekendtskaber.”