For at opsige lejemålet skal du udfylde og underskrive Heimstadens opsigelsesblanket. Du finder blanketten via kontaktformularen øverst på denne side. Vælg emnet “Opsig dit lejemål” for at komme godt igang.
Efter du har udfyldt blanketten vil du modtage en bekræftelse på opsigelsen samt en gennemgang af proceduren ved fraflytning af lejemålet. Når et lejemål opsiges, uanset grund, er lejer jf. bestemmelserne i lejelovens § 97 pligtig at give adgang til, at interesserede nye lejere kan besigtige lejemålet. Lejeren er berettiget til selv at fastsætte tidspunktet for besigtigelserne, men dette skal, jf. lejelovens bestemmelser, være mindst 2 timer hver anden hverdag i et tidsrum, der er bekvemt for besigtigelse. Dette selvfølgelig alene under forudsætning af, at der ikke indgås anden aftale med udlejningsafdelingen. Såfremt fraflyttende lejer ikke kan/ikke ønsker at være til stede under fremvisningen, kan nøgle afleveres til udlejningsafdelingen, som altid vil ledsage interesserede nye lejere. Nøglen vil således aldrig blive udleveret til en interesseret ny lejer.
For de almindeligt gældende regler i ejendommen henviser vi til husordenen.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker er du altid velkommen til at kontakte os på mail.