Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Bliv den nabo, du selv gerne vil have

Du vælger ikke selv dine naboer, men du kan gøre dit til det gode naboskab. Og måske kan du samtidig hjælpe nogen ud af ensomhed.

Udgivet den 22. juni 2022

Syv ud af 10 danskere er glade for deres naborelationer – til gengæld kender hver tredje slet ikke deres nabo. Og det er særligt i byerne, hvor folk bor tæt at naboskabet kan skrante. Det viser en undersøgelse fra Realdania.

Gode naborelationer fører til en højere livskvalitet og øget tryghed. Så der kan være en rigtig fin fidus i at arbejde for et bedre naboskab. Faktisk er det videnskabeligt bevist, at vi bedre rummer vores naboer, når vi kender dem – særligt i byerne.

Gode naboskaber på Heimstadens ejendomme

Hos Heimstaden kan vi mønstre nogle af de bedste naboer – og det er ikke bare noget, vi siger:

I vores beboerundersøgelser svarer ni ud af 10 ja til, at deres naboer har taget godt imod dem, da de flyttede ind, mens 80 pct. svarer, at de oplever et generelt godt naboskab.

Læs også: Beboerundersøgelse

Men selvom vi er gode til at passe på hinanden, slider vores tætte naboskaber uundgåeligt på hinanden – både i og udenfor byerne – når vi hører hinanden feste og skændes, bore i væggen, slå græs, spille musik og egentlig bare leve vores hverdag.

Alt det kan skabe irritation i det daglige, og derfor kræver det gode naboskab altid en indsats.

Tjekliste til det gode naboskab

Der skal faktisk ikke så meget til for at opbygge – og bevare – det gode naboskab. Et smil, et hej eller en gestus er alt, hvad der skal til.

Et godt naboskab giver dét ekstra krydderi til følelsen af ’hjemme’, som ikke kan købes for penge. Samtidig kan det lille goddag i dagligdagen være afgørende for personer, som føler sig ensomme. Og så bidrager det til tryghed på og omkring ejendommen, når folk kender hinanden.

Det gode naboskab er med andre ord win-win-win.

Her får du et par tricks til at blive den nabo, som du selv gerne vil have

1. Vær sød og rar

Det er egentlig oplagt at hilse på sine naboer. Men især i de store byer, er det noget, vi er blevet dårligere til de seneste årtier. Selvom alle undersøgelser viser, at vi gerne vil hilses på lidt oftere.

Så hils på folk i opgangen og præsenter dig for dine naboer – Hvad enten det er dig eller dem, der lige er flyttet ind.

Læs også: Ekspert: Nabokonflikter påvirker dit helbred

Det er også oplagt at nappe naboens affaldspose med, når du alligevel skal ned til skralderummet. Eller holde døren, når småbørnsforældrene forsøger at mingelere både børn og klapvogn ind i opgangen.

Åbenhed og venlighed er svært at vrænge på næsen af. Og er du altid sød og rar, får du også noget på goodwill-kontoen den anden vej.

2. Bliv en del af fællesskabet

Kom til de fælles arbejdsdage, inviterer til fælles kaffe på termokanden i gården, lav legeaftaler med de andre børnefamilier, eller hvad der nu lægges op til.

(artiklen fortsætter under billedet)

Måske handler det bare om, at I skal oprette en fælles Facebooks-side for ejendommen, hvor I kan dele stort og småt?

Husk, at du ikke er tvunget til at være en del af fællesskabet, men at folk sikkert bliver glade, hvis du gider. Så det er helt ok at din deltagelse bliver på dine egne præmisser – og vise versa. Lidt har også ret.

3. Tag hensyn

Vi forstår alle trangen til at fyre op for musikken, mens man gør rent eller hjemmetræner.
Og dine naboer vil som regel også have forståelse for, at der skrues op for volumen, når der er fest – og ekstra trampen den dag, du holder børnefødselsdag.

MEN – husk nu at tage hensyn. Begge veje. For hele syv ud af 10 nabokonflikter handler om støj. Og det kan det gode naboskab også dæmme op for.

Læs også: Når naboen støjer, støjer naboskabet

På den ene side kan det handle om at ’den støjende’ ikke udviser hensyn til de øvrige beboere – og det skal man selvfølgelig. Så vær opmærksom på hvad du udsender af decibel i hverdagen og på hvilket tidspunkt af døgnet.

Skal du have gæster? Eller planlægger du at bore hylder op på hele stuevæggen? Så sæt lige en lille note op i opgangen et par dage forinden, så naboerne er advaret.

Den anden side af mønten får du i tip nr. 4 herunder.

4. Tal sammen

Nabostøj handler nemlig ikke kun om larmende adfærd og højlydte fester – eller om manglende overbærenhed hos dem, der føler sig generet. Det viser det danske forskningsprojekt Hvad er nabostøj.

Det handler også om, hvorvidt man kender hinanden, forstår hinandens dagligdag og rummer hinanden.

For måske ved din overbo ikke hvor meget, det larmer, når junior kører trætoget hen over stuegulvet? Eller underboen er ikke obs på, hvor meget larm og rystelser centrifugeringsprogrammet sender opad kl. 23 om aftenen?

Meget af dette kan man imødegå ved at tale sammen – og så støjer det mærkeligt nok mindre, når en nabo, du kender godt, rumsterer højlydt i køkkenet søndag morgen, end hvis det er en fremmed.

(artiklen fortsætter under videoen)

5. Grib konflikten – inden den bliver en konflikt

Hvad enten det er støj, irritation over den tilvoksede have, pizzapakkerne i opgangen, en løs hund eller andet, der irriterer dig, så værn dig med tålmodighed og tag en snak med din nabo.

Prøv først med venlig prik på skulderen, og – hvis nødvendigt – kan du henvise til husordenen. Men pas på med at vifte med lovsamlingen som indledning på dialogen. Det er sidste skridt.

Konflikter bliver nemlig kun værre af, at du ikke siger noget – eller lægger ud med voksenskældud. Og sandsynligheden for, at din nabo slet ikke er ude på at genere dig, er faktisk ret stor.

Så lad tvivlen komme din nabo til gode og sæt dig i vedkommendes sted. I det gode naboskabs tjeneste.

Hvis du ikke har det godt med selv at tage kontakt til din nabo, eller hvis episoden gentager sig, selvom du har forsøgt med dialog og samarbejde, er du også velkommen til at kontakte Heimstadens kundeservice.