Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Beboer

Om indflytningssynet

Om indflytningssynet

For at sikre dig den bedste start i dit nye hjem, forklarer vi her, hvad der sker på indflytningssynet – og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Indflytningssynet er et krav i lejeloven. På dagen møder du vores synstekniker og sammen gennemgår i lejemålets stand og sikrer, at boligen er, som den er beskrevet i lejekontrakten.

Når du fraflytter lejemålet, skal du aflevere det i samme stand, som du modtog det. Indflytningssynet hjælper derfor med at fastslå, hvilken stand det var i, da du flyttede ind – og hvilken stand, du dermed skal aflevere boligen i, når du en skal fraflytte boligen.

Et godt indflytningssyn giver tryghed og sikkerhed for både dig og Heimstaden, når du skal flytte igen.

Sammen med synsteknikeren gennemgår I lejemålet og noterer det i indflytningsrapporten, hvis I opdager fejl eller mangler.

Synsmedarbejderen tager altid billeder som dokumentation under indflytningssynet og vi anbefaler dig at gøre det samme. Så opstår der ikke tvivl senere om, hvordan boligen så ud, da du overtog den.

Som beboer er det godt at være opmærksom på, om:

  • der er malet – og gjort rent?
  • de tekniske installationer og hårde hvidevarer virker korrekt?
  • der er store ridser eller hakker i gulvet?
  • eller om der f.eks. er døre eller vinduer, der binder?

Det er en god idé at spørge ind til, hvordan tingene fungerer i din nye bolig, hvis der er noget, du er i tvivl om. – Et godt indflytningssyn giver tryghed og sikkerhed for både dig og Heimstaden.

Det sker under indflytningssynet

Op til indflytningssynet har en synsmedarbejder fra Heimstaden gennemgået din nye bolig for at sikre, at alt er som det skal være inden, at du overtager den. Synsmedarbejderen aflæser også el- og vandforbrug.

Hvis synsmedarbejderen spotter fejl og mangler, registreres det med det samme i indflytningsrapporten.

Tip: Vi tager billeder som fotodokumentation under indflytningssynet og anbefaler dig at gøre det samme. Det er den bedste måde til at undgå tvivl om, hvordan boligen så ud, da du overtog den – når du en dag skal fraflytte.

Du møder synsmedarbejderen ved hoveddøren, hvorefter I sammen gennemgår lejemålet.

Synsmedarbejderen tilmelder også boligen til el – Du skal selv sørge for at tilmelde dig vand og varme.

Når vi har gennemgået boligen, underskriver begge parter indflytningsrapporten og du modtager både et eksemplar af den udfyldte rapport og nøglerne til dit nye hjem.

– Nu er du klar til at flytte ind.

Det sker efter indflytningssynet

14 dage til fejl og mangler

De næste 14 dage har du mulighed for at tilføje, hvis du opdager yderligere fejl og mangler. Det er vigtigt, at du overholder fristen.

Du får et link tilsendt efter indflytningssynet, hvor du kan tilgå fejl- og mangellisten og tilføje ting, du opdager. Bemærk dog, at når først fejl- og mangellisten er sendt til Heimstaden, kan du ikke længere tilføje punkter.

I det tilfælde skal du kontakte os via beboerportalen MinBolig eller kundeservice.

Udbedring af fejl og mangler

Når vi har modtaget og gennemgået fejl- og mangellisten, vil du blive kontaktet for at aftale endnu en gennemgang, hvis du har tilføjet yderligere fejl og mangler.

Vi udbedrer fejl og mangler hurtigst muligt – Noget sætter vi måske i gang med det samme, mens andre ting kan tage lidt længere tid.

Nogle gange vælger vi ikke at udbedre fejl og manglen – men så kommer du selvfølgelig heller ikke til at hæfte for det, den dag du fraflytter.

Fejl og mangler vurderes ud fra en række kriterier og bliver ud fra disse kategoriseret som enten:

  1. Udbedres snarest
  2. Udbedres ikke, men noteres – som lejer hæfter du ikke
  3. Til note – der er observeret et forhold, der ikke hører under fejl og mangelliste, men noteres som en tryghed for dig.

Hvis du oplever akutte forhold – som utætheder, strømafbrydelser eller lignende – skal du kontakte Heimstaden med det samme, så vi kan afhjælpe problemet hurtigt.

Du kan selvfølgelig altid kontakte os, hvis du har spørgsmål.