Hvem kan ansøge om en studiebolig?
Studieboliger er for unge under uddannelse eller andre unge med et særligt behov.
Et af nedenstående kriterier skal være opfyldt, for at du er berettiget til en studiebolig:
- Du er i gang med en SU-berettiget uddannelse.
- Du er i lære, trainee eller har en elevplads.
- Du kan dokumentere minimum 20 timers ugentlig skolegang i dagtimerne. Det gælder også uddannelser, der ikke er SU-berettigede (fx. produktionsskole og sprogskole).
- Du er i gang med et praktikophold eller lignende, hvor dette er et krav for optagelse på en uddannelse. Praktikophold og andet kan dog kun godkendes som dokumentation for 1 år.
- Du er ung og har et særligt behov (dokumenteres af fx. en sagsbehandler ved kommunen).
Bemærk: HD- og PHD-uddannelser er ikke adgangsgivende til studieboliger.