Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Beboer

Vedligeholdelseskonto

Sådan bruger du din indvendige vedligeholdelseskonto

Har du midler stående på din indvendige vedligeholdelseskonto, kan de bruges til blandt andet maling, hvidtning, tapetsering eller behandling af gulve i din bolig.

 

For at sikre, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med afdelingens regler, skal du følge nedenstående proces.

Kontakt os

Send en mail til teknik@heimstaden.dk med en beskrivelse af det arbejde, du ønsker udført i boligen.

Besigtigelse af boligen

Når vi har modtaget din henvendelse, kontakter en af Heimstadens synsteknikere dig for at aftale en besigtigelse af boligen. Formålet er at vurdere boligens stand og afgøre, om arbejdet kan godkendes.

Indhent tilbud

Når arbejdet er godkendt, skal der indhentes tilbud på de ønskede opgaver. Tilbuddet skal godkendes af Heimstaden, inden arbejdet kan sættes i gang. Synsteknikeren hjælper dig med kontakt til de håndværkere, som er godkendt af Heimstaden.

Ønsker du selv at udføre arbejdet?

I nogle tilfælde kan du få tilladelse til selv at udføre arbejdet. Det er vigtigt, at arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt, og at du gemmer alle kvitteringer, da de skal bruges ved refusion.

Godkendelse af det færdige arbejde

Når arbejdet er afsluttet, skal synsteknikeren kontaktes igen, så det færdige resultat kan gennemgås og godkendes.

Udbetaling eller fakturering

Der er to muligheder for betaling:

Hvis du selv har betalt for arbejdet
Send fakturaer eller kvitteringer til teknik@heimstaden.dk. Når dokumentationen er godkendt, refunderes beløbet til din NemKonto eller den konto, du har oplyst.

Hvis du har benyttet en Heimstaden-godkendt håndværker
Håndværkeren sørger for den korrekte fakturering direkte til Heimstaden.

Vigtigt at vide

Hvis du har opsagt din bolig, kan midlerne på den indvendige vedligeholdelseskonto ikke længere anvende.