Richsgårdens arkitektur tager udgangspunkt i det grønne byliv med grønne tagterrasser, små, private forhaver og fælles gård. Richsgården er opført som tre sammenhængende byhuse i 4 -7 etager med inspiration fra den klassiske karrébebyggelse, som kendetegner Frederiksberg.
Samspillet mellem teglfacaderne i sandfarvede nuancer og terrassernes forskudte placeringer skaber et varierende udtryk, der skifter alt efter sollys og årstiden.
Ejendommen er udført med materialer i høj kvalitet, og kombinationen af træ, stål, alu og beton giver et rustikt og industrielt look, der spiller godt sammen med områdets historiske arkitektur.
De moderne bygninger i mørke toner bindes flot sammen af de solrige, grønne tage med Mos-sedum, en særlig slags tagvegetation, som udover at skabe et fint farvespil, hjælper til at opsamle regnvand og bidrager til områdets biodiversitet.
På C.F. Richs Vej mødes fortid og nutid, og her bidrager Richsgårdens industrielle, rå arkitektur til at skabe fornyelse og positiv udvikling i Frederiksbergs nyeste boligområde, Flintholm.
Ejendommen er tegnet af EFFEKT som arkitekter. EFFEKT har opnået national såvel som international anerkendelse for deres værker, som indeholder alt fra Camp Adventures Skovtårn til Musiktorvet på Amager.