Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Info vedr. coronavirus

Fire gode råd til indretning af din studiebolig

Har du begrænsede kvadratmeter og mangler inspiration til, hvordan du kan indrette din studie- eller ungdomsbolig? Vi har samlet et par gode råd til at optimere indretningen på lidt plads.

Udgivet den 5. januar 2021

Det kan føles som en stor opgave at indrette på forholdsvis få kvadratmeter. Derfor har vi samlet de bedste tips til dig, der ønsker at optimere indretningen af din studie- eller ungdomsbolig.

1. Vær kreativ

De bedste løsninger kræver oftest lidt kreativitet, det gælder også, når man skal indrette sin studiebolig.

Tænk ud af boksen, når du skal finde opbevaringsløsninger eller optimere kvadratmeterne i boligen – det kan være alt fra opslagstavler til reolsystemer, fra bokse, der kan stables, og opsætning af spejle, der kan få rummet til at virke større.  

2. Find møbler mere flere funktioner

Det er en god idé at have møbler, der har en dobbeltfunktion, når man skal indrette på få kvadratmeter.

Det kan være et skrivebord, der kan trækkes ud til et større spisebord, når gæsterne melder sin ankomst, en sovesofa der både fungerer som din seng og sofa, en vasketøjskurv, som samtidig kan være natbord eller en puf med skjult opbevaring.

Læs også: Løb som livsstil – sådan kommer du i gang

3. Udnyt højden

Du kan nemt optimere kvadratmeterne ved udnytte højden i boligen. Opbevaring i højden skaber en fornemmelse af luft i rummet – det kan være hylder over dørkammen eller i krogene, som på den måde kan give dig mere gulvplads.

Du kan også selv komme op i højden ved anskaffe dig en høj seng – dermed er der plads til opbevaring under til f.eks. rulleskuffer, så du kan udnytte spildpladsen fornuftigt.

4. Gå på genbrugsjagt

Selvom genbrugsjagt ikke nødvendigvis giver dig mere plads i din bolig, synes vi ikke, du skal snydes for det gode tip:

Det kan hurtigt koste på kistebunden at skulle investere i en masse nye møbler. Forhør familie og bekendte om de har aflagte møbler, lamper, potter og pander, du kan overtage til din studiebolig

Udforsk dit nærområde for genbrugsforretninger eller genbrugsstationer, du kan gå på opdagelse i – her kan man ofte finde hengemte perler.

Læs mere om Heimstadens studie- og ungdomsboliger