Denne artikel er bragt i samarbejde med hjemløseorganisationen WeShelter.

I april 2015 fik Ole B. Larsen et brev. Det blev sendt til ham på Kollegiet Gammel Køge Landevej – WeShelters herberg i Valby, hvor Ole havde boet i næsten tyve år.

Brevet var fra Københavns Kommune. Det var et tilbud om en lejlighed. En toværelses i en almennyttig boligforening i Valby. Otte minutter på cykel fra Kollegiet. Mentalt lå den til gengæld milevidt fra Kollegiets velkendte rammer. Fra forudsigeligheden, fællesskabet, de ugentlige gangmøder og beboernes omsorg for hinanden.

Ole tog en dyb indånding, men satte med det samme sin underskrift på det vedlagte skema og takkede ja til lejligheden og ”et liv i egen bolig”.

Kommunen gav Ole et lån på 10.000 kroner til indskuddet – og  en rekvisition til IKEA. Han købte køleskab, et bordkomfur med ovn, et skab, et bord, fire klapstole, en kommode og en seng. Gennem Røde Kors fik han en sofa, et sofabord og en lænestol. Møblerne fyldte den tomme toværelses ud. Men ikke mere end, at han den dag i dag stadig kun bruger det ene af værelserne.

”Når man kommer fra otte kvadratmeter og får 46, skal man jo nærmest have et kompas for at finde toilettet. Nej, jeg bliver inde i stuen. Der har jeg det godt”, siger Ole.

En rodløs opvækst 

Før Kollegiet er der ikke mange steder, Ole har boet ret længe ad gangen. Han blev født i Faxe og voksede op i en kernefamilie med en søster, en bror, en far, der gik på arbejde og en mor, der altid var hjemme, sørgede for varm mad på bordet og hyggede om børnene. En harmonisk opvækst, som Ole husker den. Også selvom de flyttede en del.

Læs også: Nyt samarbejde med hjemløseorganisationer

Efter en lidt omflakkende ungdom, en uddannelse som bager, militærtjeneste og senere job som togrevisor, flyttede Ole til Aarhus, hvor han i 1978, som 27-årig, blev udlært tjener. Det var omkring det tidspunkt, at familieidyllen brast. 

”Jeg var på arbejde i Nordjylland og blev hentet af min overtjener, som sagde, jeg skulle ringe hjem. Det var min mor, der havde fundet ham: Min far havde været i gang med at vaske køkkengulv, men manglede lige det sidste. Og så var han gået ind og havde hængt sig. Og hvad kan man gøre?,” siger Ole og slår ud med armene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En tilværelse som hjemløs tager form

Oplevelsen forstærkede rodløsheden hos Ole, som flyttede til Rønne. Han sejlede frem og tilbage mellem Rønne og Ystad og serverede på Bornholmstrafikken som reservetjener. 

”Jeg nød virkelig at være på Bornholm, men som reservetjener på færgen havde jeg kun en eller to arbejdsdage om ugen. Og så gik der for mange bajere i den, simpelthen, ” forklarer han.

Ole søgte mod København, og i mangel af bedre slog han til, da han fik mulighed for at leje et værelse i Ålsgårde i Nordsjælland. Men øllene blev der ikke færre af, og han fik ikke betalt husleje. Det var sådan, han endte som hjemløs. Først på venner og bekendtes sofaer og senere på herberget Himmelekspressen i Sydhavnen i København – når der var plads. 

”Jeg fik weekendarbejde på Orø Kro fra fredag til søndag, og så overnattede jeg på Himmelekspressen i hverdagene. Det var et dejligt sted, men det er kun natherberg, så man skulle være ude fra klokken otte om morgenen til kl. seks om aftenen. Der er jo biblioteker og varmestuer rundt om i byen, men hvis det regner og man bliver syg, har man ikke noget sted at være.”

Jeg kunne låse min egen dør indefra

Derfor var det også en glædens dag, da Ole fik plads på Kollegiet, WeShelters herberg for hjemløse mænd og kvinder i Valby.

Læs også: Bliv frivillig netværksven gennem WeShelter

En stor del af de 97 beboere kæmper med misbrugsproblemer og mange har svært ved at leve op til de forventninger, som bl.a. jobcenter og andre offentlige myndigheder har til dem. De har oftest intet eller begrænset netværk, få interesser og mange økonomiske problemer. Men man har sit eget, man bliver ikke sendt på gaden i dagtimerne. 

”Man skulle lige finde ud af, hvad Kollegiet var for et sted. Men det var meget hyggeligt, og jeg fik mit eget værelse og kunne låse min egen dør indefra og sige, at her er jeg nu. Det nød jeg virkelig. Det er ikke almindeligt, at man bor der så længe. Efter reglerne skal man helst i egen lejlighed efter et halvt år. Men jeg var der efter en paragraf, hvor jeg kunne bo der længere. Og det blev så til 18 år,” fortæller Ole og fortsætter:

”Jeg havde det godt derude. Der var altid nogen i nærheden, der kunne holde øje med én. Jeg holdt øje med naboerne på gangen, hvor vi var 20. De holdt øje med mig. Vi hjalp hinanden. Jeg var beboerrådsformand flere gange, og jeg gik til alle de begravelser, jeg kunne komme til. Der var en del, der satte træskoene. Og nogle tog deres eget liv. Men der var en masse fællesskab”.

Et arrangeret venskab gjorde forskellen 

18 år blev det altså til før brevet fra kommunen en dag i april 2015 dumpede ned i postkassen. Brevet, som betød, at Ole for første gang i mange årtier fik eget tag over hovedet. Men det var ikke nemt pludseligt at skulle stå på egne ben i egen bolig, hvor det velkendte fællesskab fra bostedet manglede.

Mange hjemløse har få eller ingen sociale relationer uden for de institutioner eller væresteder, hvor de kommer. Derfor kan overgangen til en ’normal hverdag’, hvor man skal klare sig selv, føles ensom og skræmmende.

”Det er ikke sjovt ikke at kende nogen,” som Ole pointerer. 

Derfor har WeShelter startet projekt netværksvenner: Med netværksvennerne får hjemløse og socialt udsatte mulighed for at skabe nye netværk, træne sociale kompetencer og få et indblik i en verden langt væk fra misbrug og sociale problemer.

Læs også: Mød naboen: Et liv fuld af pitstop

Gennem WeShelter fik Ole således også en netværksven, og det “arrangerede venskab” er vokset og er kommet til at betyde rigtig meget.

”Det kan være afgørende i overgangen til egen bolig, at man har et menneske, man kan ringe til, hvis det brænder på” forklarer Ole.

Og mens venskabet over årene har vokset sig til et helt naturligt venskab, er Ole også lykkedes med at skabe en tilværelse i egen bolig. Her nyder han tilværelsen som folkepensionist og har mere travlt end nogensinde:

Kalenderen er fyldt op med de aftaler og arrangementer, som hans store engagement i socialpolitisk arbejde og foreningsarbejde kaster af sig. I de hjemløses landsorganisation SAND, i boligforeningens bestyrelse og i et hav af andre sammenhænge. 

Han har også lært naboerne i opgangen og i området at kende, har fået nye netværk, nye fællesskaber og holder orden ’i eget hus’. For en ting er sikkert for Ole:

”Jeg skal ikke ud i hjemløshed igen”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bliv frivillig netværksven hos WeShelter

Har du lyst til at gøre en forskel for et andet menneske, som ønsker sig mere netværk og oplevelser i hverdagen? 

WeShelter søger altid frivillige netværksvenner til nuværende eller tidligere hjemløse i København.

Hvis dette kunne have interesse for dig, kan du læse mere om hvad der forventes af dig samt hvad WeShelter tilbyder lige her. 

—