Skybrud kan ramme pludseligt og føre til store mængder vand på kort tid. Med få enkle forberedelser kan du mindske risikoen for skader på din bolig og dine ejendele. Her får du gode råd til, hvordan du bliver bedre forberedt.
Kraftige regnskyl og skybrud bliver stadig mere almindelige i Danmark. Selvom vi ikke kan styre vejret, kan vi godt være bedre forberedt, hvis regnen pludselig vælter ned.
Ved du for eksempel, hvad du skal gøre, hvis der er varslet skybrud? Eller hvornår et skybrud egentlig betegnes som et skybrud?
Hvorfor er det en god idé at være forberedt?
Skybrud kan give store mængder vand på kort tid, og det kan føre til oversvømmelser, vandskader og udfordringer både inde og ude omkring boligen. Klimaforandringer betyder samtidig, at kraftige regnskyl forventes at blive både hyppigere og mere intense i fremtiden.
Selvom Heimstaden står for vedligeholdelsen af bygningerne, kan du som beboer også gøre en forskel ved at være opmærksom og reagere hurtigt, hvis der varsles kraftig regn.
Hvad kan du selv gøre?
Når der er udsigt til skybrud, kan du blandt andet:
- Holde afløb på altan eller terrasse fri for blade og snavs.
- Flytte værdifulde genstande væk fra steder, hvor der kan trænge vand ind.
- Lukke vinduer og døre, hvis kraftig regn er på vej.
- Følge DMI’s varsler og anbefalinger.
Små forberedelser kan gøre en stor forskel, hvis regnen bliver ekstra voldsom.
Små forberedelser kan gøre en stor forskel, hvis regnen bliver ekstra voldsom.
Har du et kælder- eller depotrum, kan det også være en god idé at tage nogle ekstra forholdsregler. I vores artikel “Forebyg vandskader i dit skur og kælderrum“ finder du enkle råd til, hvordan du beskytter dine ejendele mod fugt og oversvømmelser ved kraftig regn
Hvornår skal du kontakte Heimstaden?
Hvis der opstår en akut vandskade som følge af skybrud eller en utæthed i bygningen, skal du kontakte Heimstadens skadeservice med det samme.
Er der tale om mindre forhold, som ikke kræver akut hjælp, kan du oprette en sag via MinBolig.