Altaner findes i alverdens størrelser og former, men fælles for dem er, at de giver et uderum til hygge, afslapning og samvær. Uanset størrelsen og formen på din altan, skal den indrettes, så den passer til dine behov.
Solens stråler varmer og det indbyder til flere og flere udetimer – også på den lidt mindre altan. AltanLiv har lavet en guide med en række tips til, hvordan du bedst indretter den lille altan.
1. Brug sammenklappelige møbler
Hvis din altan er en mindre én af slagsen, kan det være svært at indrette den, så den kan bruges til alle dine behov. Hvis du vælger at indrette med sammenklappelige møbler, kan du slå ud og ind som det passer dig, og din altan er altid indrettet til netop det, du skal bruge den til.
2. Indret i højden
Når du indretter den lille altan skal du tænke fra gulv til loft – her er ofte et uudnyttet potentiale. Hylder til småopbevaring, lyskæder og altankasser kan være med til at skabe en stemning på din altan, uden at optage sparsom og betydningsfuld plads.
Læs også: Derfor bør du lufte ud – hver dag
Vi anbefaler altid at sætte dine altankasser på indersiden af rækværket af sikkerhedsmæssige hensyn, også selvom de så fylder lidt mere. Men det er jo op til en selv, om man sætter dem på indersiden eller ydersiden.
Ligegyldigt får du al udbytte af blomster og planter, og så de fylder ikke på samme måde som krukker.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En altanvarmer er måske heller ikke, det første man indretter med, når man har en lille altan – den fylder jo for meget. Men med en væghængt eller lofthængt altanvarmer, kommer du ikke i pladsproblemer, og samtidig udvider du din altansæson betydeligt.
Så kan du også nyde de sene efterårsaftener og de tidlige forårsmorgener med et dejligt tæppe og en varm kop kaffe på altanen.
3. Brug møbler med flere funktioner
En pladsbesparende indretning kræver ind i mellem, at man går i tænkeboks og andre gange kan man ty til klassiske løsninger, som for eksempel med en hyndeboks.
Den klassiske hyndeboks passer i gavlen på de fleste altaner, og så får du en kombineret siddeplads og opbevaringsmulighed, som både er flot og praktisk.
Artiklen er tidligere publiceret på AltanLiv og Altan.dk, som har givet os lov til at dele den.