Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Spørg os

Undgå at hælde anden og grisen i afløbet

Julen nærmer sig, og det samme gør de traditionelle juleretter – og måske et stoppet afløb! Vi har samlet få tips til, hvordan I kan undgå et tilstoppet afløb.

Udgivet den 21. december 2019

Uanset om I spiser and, flæskesteg eller gås til jul, så indeholder den dejlige julemad en del fedt – og det sætter sine spor i dine afløb, som risikerer at stoppe til, når olien og fedtet stivner.

Hvis du vil undgå, at køkkenvasken stopper til midt i julefreden, så bør du overveje et par små tips.

Fem nemme tips:

  • Prøv så vidt muligt ikke at hælde fedtet direkte ned i afløbet, men i stedet tørre det af med papir og smide det i skraldespanden
  • Doser dine sæbemængder rigtigt! Selvom sæbe opløser fedtet her og nu, kan sæben sætte sig, hvis man bruger for meget
  • Hæld oliesjatter i en gammel flaske eller mælkekarton, så den ikke laver aflejringer i rørene
  • Hvis ulykken er ude og køkkenvasken er tilstoppet med huset fuld af gæster, kan du hælde kogende vand i og efterfølgende bruge en svupper
  • Kan du komme til vandlåsen, kan du også prøve at tage den af og rense den

Velbekomme – og rigtig glædelig jul!