Luciadag fejres i Danmark med optog, sang og luciaboller, men hvorfor hylder vi egentlig Lucia hvert år den 13. december?
Historien bag traditionen fortæller, at Lucia var en ung, kristen kvinde, der var født i en velhavende familie på Sicilien omkring år 300 i datidens Romerriget.
Livet som kristen i Romerriget
Den kristne tro var ikke helt ufarlig dengang, da romerne så kristendommen som fjende af riget, og man risikerede at blive angivet til myndighederne og stod til henrettelse og tortur. Mange kristne søgte derfor tilflugt i byernes underjordiske gravanlæg (katakomber), hvor de i skjul kunne leve som kristne.
Lucia sneg sig ud om natten for at hjælpe sine medmennesker og for at kunne se i nattens mørke, og have hænderne fri til at hjælpe, bar hun en krans med lys på hovedet.
Lucia nægtede ægteskab
Da Lucia senere nægtede at gifte sig med den ikke-kristne mand, som hendes familie havde lovet hende væk til, hævnede manden sig ved at angive Lucia til myndighederne.
Hun blev arresteret og stod til straf, men blev på guddommelig vis beskyttet ved hver eneste forsøg på henrettelse. Først ved tredje forsøg fik bødlen henrettet Lucia med sit sværd og hun dør den 13. december år 304, som også bliver datoen for hendes fejring.
Mindes ved lysenes fest
I Danmark er dagen blevet en lysfest med optog, og Lucias navn henviser da også til det latinske ’lux’, som betyder ’lys’. På Luciadag i 1927 blev det første store, offentlige Luciaoptog arrangeret af Stockholm Dagblad, mens vi i Danmark fik det første optog i København i 1944.
Glædelig Luciadag!