Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Til maj kan de første beboere flytte ind i en af de 60 flotte lejeboliger i første parket til Nyborg Fjord og med kig til Storebælt. Ved nytår begynder udlejningen af de 60 boliger.

Udgivet den 20. december 2022

Det gamle havneområde i Nyborg er blevet omdannet til et attraktivt boligområde. I forlængelse af Kanalbyen kan små og store familier snart bosætte sig i 60 moderne lejeboliger i Midtermolen. Lejlighederne er klar til at tage imod de første beboere til maj.

Midtermolen består af to etageejendomme med i alt 60 lejeboliger, fordelt på to til fire værelser, med egen altan. Midtermolen er tegnet af SKALA arkitekter og ejes og udlejes af Heimstaden. Heimstaden har forvejen to andre ejendomme i området, Dampskibsmolen og Toldbodsgade.

”Udviklingsplanen for hele havneområdet og Kanalbyen i Nyborg er fantastisk spændende, og med høj kvalitet og moderne arkitektur falder Midtermolen flot i tråd med det øvrige område. Heimstadens mål er altid at skabe tidssvarende og tilgængelige boliger i høj kvalitet, og Midtermolen har vi givet et ekstra nøk opad på grund af den unikke placering,” siger administrerende direktør for Heimstaden Danmark, Michael B. Hansen, om de nye boliger i Nyborg.

Moderne byggeri møder historien

Midtermolens arkitektoniske udtryk matcher den maritime historie i Danmarks gamle Kongeby, som centrum for megen søfartshistorie og knudepunkt for at binde øst og vest sammen. Midtermolen er bygget i tråd med eksisterende bygninger og binder hele området sammen på en åben og imødekommende måde.

Nyborg har i de seneste år oplevet vækst i befolkningstal, og byens unikke placering midt i landet – med nem og hurtig forbindelse til både Odense og København – er tiltalende for mange. Læg dertil historiens vingesus og naturskønne omgivelser oveni, og det er åbenlyst, hvorfor byen tiltrækker nye borgere i disse år.

”Vi udvikler typisk nye boliger, hvor der sker udvikling og dermed en øget tilflytning. Nyborg er inde i en spændende vækst og rummer samtidig et aktivt erhvervs-, kultur- og foreningsliv. Den udvikling vil vi i Heimstaden gerne være en del af og bidrage til,” siger Michael B. Hansen.

Det første åbent hus for personer på interesselisten, afholdes i denne uge og fra den 28. december kan alle øvrige interesserede komme til åbent hus. Midtermolen står klar til indflytning til maj 2023.

Læs mere på: midtermolen-nyborg.dk (eksternt link)


Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 162.000 lejeboliger i ni lande. Heimstaden køber, udvikler og forvalter lejeboliger i et evighedsperspektiv. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber Heimstaden værdi for vores ejere og lejere og udlever vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag. Hele koncernen tæller godt 2.100 ansatte i ni lande. Heimstaden Danmark har 250 medarbejdere fordelt over hele landet.