Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Nørreskov Bakke i Silkeborg er nu helt færdigbygget

Udgivet den 11. september 2023

Solen skinner over Silkeborg i mere end én forstand. Udover en fantastisk sæsonstart i Superligaen for Silkeborg IF, har boligsøgende også mange muligheder for at finde deres drømmebolig i sensommerens solskin. Hos Heimstaden Danmark har vi netop modtaget den sidste fase af Nørreskov Bakke, hvilket betyder, at de sidste af de 147 boliger nu står klar til indflytning.

Silkeborg er i disse år en attraktiv tilflytterkommune. Udover mange arbejdspladser både lokalt og regionalt, tiltrækker naturen også mange, der ønsker at bo i grønne omgivelser. Heimstaden Danmark er derfor stolte og glade for, at vores byggeri, Nørreskov Bakke, nu er helt færdigt. Projektet omfatter i alt 147 moderne boliger, herunder 67 étplans rækkehuse og fire punkthuse med fire etager. Udsigten er fænomenal, og naturen omkring er enestående. Som Janne Schmidt, udlejningschef i Heimstaden Danmark, udtaler:

– “Det er med stor glæde, at vi har modtaget den sidste fase af Nørreskov Bakke. Spritnye lejligheder og rækkehuse står klar til at byde mange nye beboere velkommen. Nørreskov Bakke har en bred vifte af boligtyper, der passer til forskellige familier. Med Silkeborg centrum få minutter væk og motorvejen til Aarhus og Herning tæt på, men stadig i idylliske grønne omgivelser, er jeg sikker på, at mange familier vil finde deres drømmebolig her.”

Området omkring Nørreskov Bakke ligger nord for Silkeborg og er de seneste år blevet udviklet til at huse nogle af byens tilflyttere. Det er kendt for sin børnevenlighed, gode skole- og institutionsmuligheder samt det aktive foreningsliv og gode shoppingmuligheder. Nørreskov Bakke er blevet opført af entreprenørvirksomheden Nordstern.

Læs mere Nørreskov Bakke (eksternt link)


Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 162.000 lejeboliger i ni lande. Heimstaden køber, udvikler og forvalter lejeboliger i et evighedsperspektiv. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber Heimstaden værdi for vores ejere og lejere og udlever vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag. Hele koncernen tæller godt 2.100 ansatte i ni lande. Heimstaden Danmark har 250 medarbejdere fordelt over hele landet.