Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Familiehuse i naturskønne Ullerslev

Lervadvej

Lyse og rummelige familieboliger

Vil du have et trygt og roligt familieliv, men samtidig have kort afstand til et sprudlende byliv og oplevelser i særklasse, så er Ullerslev noget for dig. Her på Lervadvej kommer du til at bo i et rart villakvarter, hvor godt naboskab og hyggelige stunder er i fokus. Desuden har du kort afstand til hverdagens nødvendigheder med indkøb, skole og daginstitutioner.

De ni lejeboliger på Lervadvej består af fritliggende huse på 160 m² og indeholder fem gode værelser, egen have og terrasse og køkken i åben forbindelse til stor stue.

160 m² og fem værelser
1 km til indkøb
1 km til offentlig transport
Fælles legeplads

Fakta om boligerne

Boligerne på Lervadvej er familievenlige huse med plads til leg, samvær og gode stunder. Ejendommene er opført i 2002.

Med en bolig på Lervadvej får du:

  • Køkken i åben forbindelse med stue
  • Praktisk entré med bryggers
  • Egen have og terrasse
  • To badeværelser, - det ene med gulvvarme
  • Fem rummelige værelser
  • Udhus og parkeringsfaciliteter

Landlig idyl og fredeligt lokalsamfund

Lervadvej ligger i Ullerslev, ca. 20 km fra Odense og 10 km fra Nyborg. Den centrale placering på Østfyn gør byen til en ideel pendler-by, da man fra både Nyborg og Langeskov kan pendle videre med toget.

Byen har 2.800 indbyggere og byder på et rigt foreningsliv, gode indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner samt skøn natur og masser aktiviteter.

Skal naturen nydes kan I besøge Hindemae Skov eller tage på fisketur ved Flødstrup Sø.

Året rundt kan du i Ullerslev opleve mange arrangementer og deltage i et væld af aktiviteter for hele byen og for de forskellige aldersgrupper. Oplev bl.a. dansefest, loppemarked, torvedag og fastelavn.

Skal din kreativitet have frit løb kan du på Ullerslev Husflidskole lære at strikke eller give dig i kast med møbelpolstring og keramik. Skal kroppen derimod i bevægelse, så besøg det topmoderne motionscenter eller meld dig selv og dit barn til enten spejder, fodbold eller folkedans. Eller noget helt fjerde.

Byen har ydermere et væld af legepladser, og skal der rigtigt fart over feltet, kan i tage på Skaterbanen ved Vibeskolen.

~1,8 kilometer
~3,0 kilometer
~10 / 20 kilometer
~6,4 kilometer
~9,3 kilometer
~550 meter

Få nyheder fra Heimstaden Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få aktuelle nyheder om bl.a. ledige boliger, åbent hus og events - direkte leveret til din indbakke. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid framelde dig igen.

Bemærk: Ledige lejeboliger bliver løbende slået op her: Boligsøgning