Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Parcel- og rækkehuse i skønne og rolige Verninge

Hindsløkken II

Parcel- og rækkehuse i skønne og rolige Verninge

I den lille by Verninge, - fem kilometer fra Tommerup, sydvest for Odense, - finder du disse 23 dejlige boliger opført som enten række-eller parcelhuse. Boligerne ligger på en rolig villavej, hvor alle kan færdes trygt.

Boligerne er alle velindrettede med funktionelle værelser, køkken med spiseplads eller køkken alrum og dejlig have med terrasse. Det er fine parkeringsforhold og kort afstand til alle hverdagens nødvendigheder.

Fire til fem værelser
1 km til offentlig transport
1,7 km til skole
Egen have
Lejeboliger i Hindsløkken i Verninge udlejes af Heimstaden

Fakta om boligerne

Boligerne er inddelt i 10 rækkehuse og 13 parcelhuse som alle ligger på den rolige villavej, Hindsløkken, i Verninge.
 
Med en bolig i Hindsløkken får du:

  • 84 - 150 velindrettede m²
  • Køkken med spiseplads eller åbent køkken-alrum
  • Gode, funktionelle værelser
  • Lyse elementer i bad, køkken (og bryggers)
  • Faste skabe i værelser
  • Hårde hvidevarer
  • Egen have og terrasse
Lejeboliger i Hindsløkken i Verninge udlejes af Heimstaden

Et godt sted at bo og leve

Verninge er en lille by med 754 indbyggere og med placering fem kilometer fra Tommerup og 19 kilometrer fra Odense. Selvom byen er lille, har den masser af faciliteter at byde på samt et godt og stærkt sammenhold.

I byen finder du Verninge Landsbyordning, som har både vuggestue, naturbørnehave og skole. Institutionerne arbejder tæt sammen, hvilket skaber trygge rammer for børnene at vokse og lære i. Verninge har også en dagpleje og en SFO.

Verninge er en landsby i bedste forstand, med frivillige ildsjæle, der skaber gode rammer om livet. Et stort stykke arbejde er bl.a. lagt i byens vartegn, Landsbyparken, som er en park med plads til leg, udfoldelse og socialt samvær for alle aldersgrupper.

Byen har mange hyggelige kroge og arealer som kan nydes i fulde drag, og hvor du hurtigt kan komme i kontakt med dine naboer og skabe gode relationer.

Er du til oplevelser og udfoldelse i naturen, har både Verninge og omegn masser af muligheder at dykke ned i. Banker hjertet for spændende dyr, kan du besøge Frydenlund Fuglepark, hvor du finder vaskeægte gårdsidyl og kan opleve fuglearter fra hele verden.

Tag også på en rask gåtur i Verninge mose, som er et vådområde med anlagt rekreativ sti og platforme, hvorfra du kan nyde den flotte udsigt.

Deltag i Borgerforeningens mange arrangementer hele året rundt eller meld dig ind i Verninge IF, hvor du kan spille både fodbold, badminton og dart.

Derudover er der også mulighed for at gå til gymnastik hos Verninge Gymnastikforening, som tilbyder alt lige fra børneyoga til crossfit.

~12 kilometer
~7 kilometer
~1,8 kilometer
~700 meter
~2,1 kilometer
~8,8 kilometer

Ledige lejeboliger i Hindsløkken II

Få nyheder fra Heimstaden Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få aktuelle nyheder om bl.a. ledige boliger, åbent hus og events - direkte leveret til din indbakke. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid framelde dig igen.

Bemærk: Ledige lejeboliger bliver løbende slået op her: Boligsøgning