Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.
Klik dig videre herunder for at se ledige lejeboliger i H. C. Monrads Vej.
Husk, at du også altid er velkommen til at kontakte vores udlejningsafdeling på telefon:
+45 33 75 10 10.
Hvis du vil have generelle nyheder om vores ledige lejeboliger, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden.
H. C. Monrads Vej består af 39 rækkehuse i flere forskellige størrelser og typer. Alle husene er lyst og tidløst indrettet med hvide vægge og lofter til kip i et troldtekt-lignende materiale med undtagelse af badeværelse og entré, hvor loftet er nedsænket. Hver lejebolig har åbent køkken-alrum, som et naturligt samlingspunkt med plads til madlavning, ophold og leg.
Boligerne ligger i Grejs som er en hyggelig lille by med ca. 1.500 indbyggere og smuk placering ved Grejsdalen, nord for Vejle. Byen har egen børnehave, skole og kulturcenter samt mange lokale ildsjæle, der sikrer et godt og varieret foreningsliv, arrangerer byfester m.m.
Rækkehusene på H. C. Monrads Vej er opført i 2020 og byder på fem forskellige typer rækkehuse fordelt på tre til fem værelser og 95-127 m².
Med en bolig på H. C. Monrads Vej får du:
Grejs ligger ved den fredede Grejsdal, der er Danmarks dybeste dal, og byder på unik natur med å, eng, mose og skovklædte skrænter. Her kan du finde et rigt dyreliv og bruge mange timer på vandreture, læring og oplevelser.
Med en bolig i Grejs har du nem adgang til flere større byer og arbejdspladser. Tættest på er Vejle, men også Horsens, Brande, Kolding og Billund ligger under en halv time væk. Midtjyske motorvej kan nås på få minutter mens der er knap 5 km til E45.
Byens mindste borgere kan slå sine folder i Paddehatten, som rummer både vuggestue og børnehave, mens de lidt større børn kan lege og lære på Grejsdal skole eller Grejs Friskole samt Ungdomsklubben Gluk.
I det nyere Grejs Kulturcenter kan I dyrke gymnastik, floorball og deltage i mange sociale arrangementer bl.a. Halloweenevent og julemarked.
Også i Grejs Idrætsforening kan man finde et væld af aktiviteter for både børn, unge og voksne samt en afdeling, hvor medlemmerne hovedsageligt er folkepensionister, der samles til fælles aktiviteter og socialt samvær.
Nyd de mange grønne arealer i byen, fx Gadekæret på Vestermarksvej, som er et fint samlingssted med borde og bænke eller Grejs Søpark, hvor man kan tage på gåtur rundt om søen.
Når sneen daler fra himlen og ligger sig smukt i landskabet, åbner Kælkebakken, som er placeret på en privat adresse. Her indbydes børn og barnlige sjæle til leg og susende kælketure i trygge rammer.
Tag også den korte vej ind til Vejles pulserende bymidte, hvor du finder både kæde- og specialbutikker i gågaden eller i indkøbscenteret Bryggen.
Derudover rummer byen også en række anerkendte spisesteder og hyggelige caféer, samt en masse spændende kulturtilbud og events.
Vi bruger Google Maps som online korttjeneste. Da Google registrerer statistik for brug af deres kort på tværs af hjemmesider, skal vi bruge dit samtykke for at vise indholdet.
Accepter statistiske cookies for at se dette kort.
Opdater dit samtykkeTilmeld dig vores nyhedsbrev og få aktuelle nyheder om bl.a. ledige boliger, åbent hus og events - direkte leveret til din indbakke. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid framelde dig igen.
Bemærk: Ledige lejeboliger bliver løbende slået op her: Boligsøgning
Du kan finde mere information og kontakte os direkte på beboersiden:
Gå til beboersiden