Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.
Daglig rengøring af trægulvene udføres med en tør moppe eller støvsuger.
Hvis du skal vaske gulvet, bruger du 25 ml (5 kapsler) BOEN Cleaner i 5 liter vand. Sørg for at vride kluden ordentligt. Hvis gulvet er meget beskidt, kan du fordoble doseringen til 50 ml (10 kapsler) til 5 liter vand.
Gode råd til trægulve
Snavset skal holde sig på måtten: Brug dørmåtter ved indgangen – og sæt helst skoene i entreen.
Undgå ridser og skrammer. Sæt filt-dupper under borde og stole.
Hold gulvet rent: Støvsug regelmæssigt. Sørg for at tørre vand og anden væske op med det samme, så fugten ikke trænger ned i træet.
Pletfjerning på trægulve
Misfarvning fra vin, frugt, bær, juice, fløde, sodavand, øl, kaffe, te mv. fjernes bedst med BOEN Cleaner (og knofedt).
Stammer misfarvningen fra skosværte, gummisåler, tjære, asfalt, olie, fedt eller chokolade, fjernes den bedst med et stænk terpentin. Tør efter med vand for at fjerne terpentinrester.
Blæk fra printer, kuglepen eller farvebånd samt læbestift fjernes bedst med husholdningssprit.
Bemærk: Ved fraflytning anbefaler vi i videst muligt omfang finslibning af trægulve fremfor fuldslibning for at bevare gulvets levetid. Er du i tvivl kontakt Heimstaden for vejledning.
Daglig rengøring af klinker udføres med en tør moppe eller støvsuger.
Hvis du skal vaske gulvet, bruger du lunkent vand tilsat sæbe. Vi anbefaler en sæbe beregnet til klinker.
Vask altid med en hårdt opvreden klud og fjern straks spildt vand så det ikke siver ned i revner. Der må ikke anvendes sulfo eller sæbespåner.
Rengøring af vægge
Rengøringsmidler og redskaber med slibende effekt skader overfladen og må ikke anvendes.
Der må heller ikke anvendes sprit eller stærke opløsningsmidler f.eks. fortynder, da disse opløser malingen.
Rengøring foretages ved at vaske nedefra og op. Du bør kun anvende en svamp eller blød børste. Skyl med rent vand og aftør overfladen forsigtigt uden at gnide.
På pletter som ikke kan fjernes med almindeligt rengøringsmiddel, kan du prøve med terpentin. Klorin har en blegende effekt og kan være et effektivt pletfjerningsmiddel – også når der gælder mugpletter.
Har du små skimmelpletter på vægge/paneler, kan du vaske dette bort med Rodalon. Læs også vores gode råd til at bekæmpe skimmel på Heimstadens blog her.
Skader som små revner eller mindre huller repareres let med Polyfilla. Påføres med spartel, tørres og slibes herefter let med fint sandpapir korn 120. Derefter males overfladen.
Bemærk: Undgå at bruge ”magiske skuresvampe ” (melamin) på lakerede overfalder: skabe, døre, karme og større vægflader, da det skraber glansen af. Dette bør du også være opmærksom på ved fraflytning.
Ydervægge, bærende vægge, vægge mod nabolejligheder/opgange og lofter er lavet af beton. Ikke-bærende indervægge er lavet af gasbeton.
Fra stikkontakter og lampeudtag er der ført ledninger lodret eller vandret, hvorfor der ikke må bores her.
OBS Du må ikke bore i vægge ind til badeværelse, da der kan ligge vandrør eller andet i væggene. Der må heller ikke bores i brusenicher, da dette vil resultere i brud på vådrumsmembranen.
Vær varsom med at bore eller skrue i træværk/vindues rammer og karme, da træet kan flække og du selv skal betale for udbedring ved fraflytning.
Vær generelt opmærksom på, hvor mange overflader du bryder, da dette skal udbedres ved fraflytning til samme standard som ved indflytning.
Rengøring af vinduer
Brug en blød børste og en vinduesskraber samt evt. klud til at tørre efter med.
Den perfekte vand til at vaske vinduer:
5 liter koldt vand
1 spsk. opvaskemiddel
En halv hætte salmiakspiritus
En dl. eddike (binder kalken i vand fra vandhanen)
Vi anbefaler, at du en til to gange om året vasker vinduer indvendigt og udvendigt.
Vinduespudsning
Lejer har ansvaret for vinduespudsning indvendigt i boligen. Dette gælder ligeledes udvendigt, hvis det er tilgængeligt og forsvarligt for lejer.
Rengøring
Du bør jævnligt rengøre malede døre med klud og varmt vand. Efter behov kan du anvende almindelige vaske-, opvaskemidler eller rengøringsmidler. Du bør dog undgå skurepulver og lignende, da dette har en slibende effekt.
Fedtpletter, skosværte og lignende tørres af med kunststof-cleaner. Stærkere opløsningsmidler må ikke anvendes. Rengøringsmidlerne må ikke indeholde sprit, opløsningsmiddel, klor eller salmiak.
Umiddelbart efter rengøring skal overfladen – uanset anvendte metode – altid tørres af med en fugtig klud uden sæbe.
Dørgreb og beslag
Efterspænd gennemgående skruer og pinolskrue cirka en gang årligt.
Misfarvninger forebygges/fjernes med almindelig renholdelse.
Til rengøring kan du anvende varmt vand, mildt rengøringsmiddel, bløde børster eller syntetiske pudsesvampe. I særlige tilfælde kan der anvendes polermiddel specielt egnet til rustfrit stål. Benyt aldrig skure-/stålsvampe eller stålbørster, da dette kan beskadige overfladen.
Vedligeholdelse af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør herefter vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med, at få pakningerne placeret rigtigt.
Rengøring af toiletkumme:
Daglig rengøring bør ske med en toiletbørste eller en fugtig klud tilsat syreholdigt rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 1 og 4.
Vær særlig opmærksom på den bagerste del af kummen. Her tømmes overskydende vand fra skylleranden ud og et eventuelt kalklag kan derfor bygges op over tid. Benyt evt. eddike til at holde kalken væk.
Vedligeholdelsesanvisning af toiletkummen:
Solidt sanitetsporcelæn er et af de letteste materialer at holde, men der er ting, som der er værd at tage højde for. Brug børsten ofte, så slipper du for misfarvninger i afløbsbøjningen.
Mikrofiberklude, skurepulver eller rengøringsmidler der indeholder slibemidler må under ingen omstændigheder anvendes, da de nedbryder overfladen.
Ved mindre kalkdannelse anbefaler vi at du behandler med eddike på papir, som du lader virke natten over.
Ved større kalkdannelse, kan du udskifte eddike med citronsyre. Det er vigtigt at låg og sæde er slået op, da de ellers kan tage skade af dampene.
Anvendes anden form for kalkfjerner fraråder vi typer med en pH-værdi over 9.
Vedligeholdelse af toiletsæder:
Rengør med varmt vand og mild sæbe til rengøring af både toiletsæde og beslag/hængsler. Skyl efter med rent vand og tør af med et viskestykke.
Toiletrens/klorin må ikke anvendes på hverken toiletsædet eller beslag/hængsler.
Skylknapper:
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøring. Vi fraråder opløsnings– og syreholdige rensemidler, som indeholder eddikesyre, da disse angriber overfladen, som bliver mat og ridset. Rens kun med lidt sæbe og en fugtig klud, skyl efter og gnid tørt.
Rengøring af armatur samt brusesæt:
Rengør med varmt vand og mild sæbe.
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøringen af badearmaturet.
Det frarådes at anvende opløsning- og syreholdige rengøringsmidler. Kalkaflejringer fjernes ved at benytte almindelig husholdningseddike.
Håndvask/bordplader:
Håndvask/bordplader tørres dagligt over med en blød klud og sæbe. De fleste pletter kan fjernes med vand og flydende opvaskemiddel.
Hvis bordpladen kommer i kontakt med stærke kemikalier såsom acetone, mineralsk terpentin, afløbsrens o.l. skal dette omgående tørres op og efterfølgende rengøres med vand og flydende opvaskemiddel for at undgå skader på overfladen. Bordpladen må ikke udsættes for stærk syre, ammoniak, afløbsrens, hårfarve, klorin, acetone m.m.
Kalkaflejringer kan fjernes med husholdningseddike. Eddiken skal virke et stykke tid og skyl efter med varmt vand. Vandet må ikke være varmere end 65 grader.
Marmorline rens/plejevoks kan desuden anvendes.
Rengøring af gulvafløb:
Vandlåsen skal altid holdes vandfyldt og ren. Du bør med jævne mellemrum rense risten for snavs, hårrester, sæberester m.m. Dette kan måske kræve at du demonterer risten for rengøring.
Unidrain bør rengøres jævnligt. Det sikrer, at afløbssystemet holder længe, fungerer optimalt og at gulvafløbet bliver ved med at se flot ud.
Kalk på risten kan fjernes med kalkfjerner til husholdningsbrug. Lad det sidde et par minutter og skyl kalkfjerneren af med rigeligt vand.
Rengøring af gulve:
Gulve og brusenicher er beklædt med fliser. Til daglig rengøring anbefales egnet middel. Brug aldrig ”fede” rengøringsmidler, så som brunsæbe eller sæbespåner.
Ståluld, skurepulver og skurenylon må ikke benyttes, da dette ridser overfladen.
Ved kalkbelægninger anvendes et alkalisk rengøringsmiddel. For at minimere kalkbelægning på fliserne anbefales det at fjerne overskydende vand evt. med en svaber.
Vandinstallationer:
I forbindelse med udskiftning af pakning og lignende kan du afspærre alle vandinstallationer i boligen ved hjælp af stopventiler, som er placeret i teknikskabet (grønt håndtag).
Er du i tvivl, kontakt Heimstaden for vejledning.
Rengøring af bordplader:
Bordets overflade tørres af med en fugtig klud og et tørt viskestykke. Brug af sæbeholdige rengøringsmidler vil med tiden efterlade overfladen mere fedtet, hvis ikke der eftertørres med en fugtig mikrofiberklud og et tørt viskestykke.
Stærkt farvende væsker og lignende kan forårsage misfarvning af overfladen, og skal fjernes hurtigst muligt. Slibende rengøringsmidler, ståluld og ætsende rengøringsmidler må ej anvendes.
Rengøring af melaminoverflader på køkkenskabe:
Den daglige rengøring af skabe foretages med en ren mikrofiberklud, som er hårdt opvredet i koldt eller lunkent vand. Derefter aftørres skabet med en tør og blød mikrofiberklud.
Fedtpletter, som ikke kan fjernes på denne måde, aftørres med en ren mikrofiberklud, der er hårdt opvredet i vand tilsat almindelig, mild sæbe (maks. 1 tsk. pr. liter vand) og derefter foretages ovenstående metode.
Undgå at behandle skabe med plejemidler og vokspolish til møbler, da nogle af disse midler ændrer overfladens karakter. Salmiakholdige rengøringsmidler må kun anvendes efter fortynding med vand. Hvis der kommer vanddråber på skabets overflade, skal disse tørres af øjeblikkeligt.
Rester af vanskelige pletter kan kræve ekstra grundig rengøring:
Brug en ny, ren mikrofiberklud til at vaske området grundigt med vand.
Daglig rengøring af køkkenvask:
Efter brug af køkkenvasken anvendes opvaskemiddel på enten klud eller børste. Vasken skylles og tørres efter med en fugtigt opvredet mikrofiberklud og rent vand.
Vanskelige pletter/fedtrester kan fjernes med en nylonsvamp(grydesvamp) og evt. et ikke-skurrende rengøringsmiddel. Anvend aldrig ståluld, da dette vil ridse vasken.
Der vil ved dagligt brug af vasken naturligt komme ridser i den. Disse kan ikke fjernes helt, men kan minimeres med plejemiddel.
Der kan komme rust i vasken, hvis der har ligget andre stålgenstande i vasken, som ikke er rustfrie. Rustpletter er overfladiske og kan fjernes med fugtig klud og et universalt rengøringsmiddel.
Rengøring af armatur:
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøringen af armaturet.
Det frarådes at anvende opløsning- og syreholdige rengøringsmidler.
Kalkaflejringer fjernes ved at benytte almindelig husholdningseddike. Kalkpletter kan undgås ved at tørre armaturet af efter brug.
For at sikre optimal funktionsevne skal hvidevarerne vedligeholdes jævnfør beskrivelserne i hvidevarenes manual.
Hårde hvidevarer:
Manualer til hårde hvidevarer kan findes her.
Reklamation af hårde hvidevarer:
Kontakt Heimstaden via MinBolig eller kundeservice, hvis en fejl ikke kan afhjælpes på egen hånd.
Kundeservice tlf. +45 33 75 10 10 (hverdage 9-14)
Oplys hvidevarens fabrikationsnummer (E-nr.) og produktionsnummer (FD) til kundeservice.
Disse oplysninger findes følgende steder (afhængigt af model):
Sørg for jævnlig afkalkning af hvidevarerne.
Husk at lågen på vaskemaskine og opvaskemaskine skal holdes åbne efter brug, så maskinen kan tørre, ellers kan der opstå dårlig lugt i maskinen.
Hvis du har problemer med dine hvidevarer, kan du kontakte Heimstaden via MinBolig, som du finder på www.heimstaden.dk/beboer.
Teknikskabet
Teknikskabet skal altid være frit tilgængeligt og må ikke benyttes som depot eller som tørreskab af våde genstande, da det kan medføre kortslutning af elektriske installationer.
Lejer må ikke åbne/lukke eller justere på installationer og rør i teknikskabet uden, at det blevet oplyst af Heimstaden.
I nyere ejendomme finder du netværksstik / router til Wi-Fi i teknikskabet.
Radiatorer er hurtigt regulerende og du vil indenfor et par timer kunne mærke forskel. Du justerer temperaturen på hver enkelt radiator. Vi anbefaler, at du holder en temperatur på minimum 18 grader uanset årstid og brug af rummet.
Der kan over tid samle sig luft i radiatorer, hvilket vil reducere effektiviteten. Du bør som lejer regelmæssigt for at sikre, at varmen distribueres jævnt. Dette gøres ved at åbne luftskruen øverst på radiatoren, indtil der kommer en lille mængde luft ud. Vær opmærksom på at lukke skruen straks, når der begynder at sive vand ud. Det er en god ide at have et viskestykke eller håndklæde klar, hvis der skulle komme lidt vand på gulvet.
Heimstadens 24h-klistermærker sidder i elskabet. Her finder du kontakt til Heimstaden skadesservice, som du kan få fat på døgnet rundt, hvis du f.eks. oplever manglende varme, strøm, eller vandskade.
For øvrige fejl og mangler henvises til at kontakte Heimstaden via MinBolig eller på telefon 33 75 10 10 i Heimstadens åbningstid. Se mere på www.heimstaden.dk/beboer.
I tilfælde af at sikringen går skal du ikke udskifte noget, men blot slå den pågældende gruppe til igen. Kontrollér, om nogen af de tilsluttede elektriske apparater bruger for meget strøm på samme gruppe eller er beskadiget.
Husk at købe en sikring, der har den rigtige størrelse og ampere. Kontrollér, om nogen af dine tilsluttede elektriske apparater er beskadiget eller bruger for meget strøm, på samme gruppe.
Husk at købe en sikring, der har den rigtige størrelse og ampere.
Kontrollér, om nogen af dine tilsluttede elektriske apparater er beskadiget.
Du har som lejer ansvar for at lufte regelmæssigt ud ved at åbne døre og vinduer, hvis ikke du har mekanisk ventilation. Vi anbefaler at du lufter ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til 10 minutter. Dette for at sikre et sundt indeklima for dig som beboer og for boligen.
Affald skal sorteres og smides i de retmæssige skraldespande.
Er du i tvivl, henviser til kommunens affaldsvejledning for korrekt sortering.
Københavns Kommune har lavet en søgefunktion, hvor du hurtigt kan finde svar på, hvordan affaldet skal sorteres. Gå til Affalds-ABC her.
Du kan også søge information på din egen kommunes hjemmeside.
Affaldsindkast og miljøstation findes i gården.
Specifikt for ejendommen
Affaldsindkast og miljøstation findes i gården.
Miljøaffald/storskrald skal afleveres på kommunens genbrugsplads
Navnet på din nærmeste genbrugsstation er RessourceCenter Vejle
Som beboer i en Heimstaden lejebolig, har du selv til opgave at vedligeholde altan og/eller terrasse og holde den pæn og præsentabel. Altaner og/eller terrasser må aldrig anvendes til opbevaring af affald eller lignende.
Du kan finde inspiration til haveliv i alle årets sæsoner på Heimstadens blog her.
Altanafløb
På altaner findes afløb for altanerne.
Det skal sikres at der ikke mellem gulvbrædderne falder jord eller lignende ned imellem disse. Afløb og bladfang skal renses for blade, jord og andre materialer hver halve år.
For generelle vejledninger til vedligehold i boligen, du som beboer selv står for, henviser vi til Heimstadens blog samt gør-det-selv-videoer på beboersiden: www.heimstaden.dk/beboer.
For øvrige spørgsmål, kan du se i husorden for din ejendom. Denne finder du på beboersiden for din ejendom.
Reglerne i denne beboermappe kan efterfølgende løbende ændres eller revideres af Heimstaden, såfremt der findes behov herfor.
Ordlyden i lejekontrakten går forud for beboermappen i tvivlsspørgsmål.