Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.
Rengøring af trægulve
Daglig rengøring af trægulvene udføres med en tør moppe eller støvsuger.
Hvis du skal vaske gulvet, bruger du 25 ml (5 kapsler) BOEN Cleaner i 5 liter vand. Sørg for at vride kluden ordentligt.
Hvis gulvet er meget beskidt, kan du fordoble doseringen til 50 ml (10 kapsler) til 5 liter vand.
Gode råd til trægulve:
Pletfjerning på trægulve:
Misfarvning fra vin, frugt, bær, juice, fløde, sodavand, øl, kaffe, te mv. fjernes bedst med BOEN Cleaner (og knofedt).
Stammer misfarvningen fra skosværte, gummisåler, tjære, asfalt, olie, fedt eller chokolade, fjernes den bedst med et stænk terpentin. Tør efter med vand for at fjerne terpentinrester.
Blæk fra printer, kuglepen eller farvebånd samt læbestift fjernes bedst med husholdningssprit.
Bemærk: ved fraflytning anbefaler vi i videst muligt omfang finslibning af trægulve fremfor fuldslibning for at bevare gulvets levetid. Er du i tvivl kontakt Heimstaden for vejledning.
Rengøring af vægge:
Rengøringsmidler og redskaber med slibende effekt skader overfladen og må ikke anvendes.
Der må heller ikke anvendes sprit eller stærke opløsningsmidler f.eks. fortynder, da disse opløser malingen.
Rengøring foretages ved at vaske nedefra og op. Der må kun anvendes svamp eller blød børste. Skyl med rent vand og aftør overfladen forsigtigt uden at gnide.
På pletter som ikke kan fjernes med almindeligt rengøringsmiddel kan man prøve med terpentin. Klorin har en blegende effekt og kan være et effektivt pletfjerningsmiddel – også når der gælder mugpletter.
Skader som små revner eller mindre huller repareres let med polyfilla. Påføres med spartel, tørre og slibes herefter let med fint sandpapir korn 120. Derefter males overfladen.
Ydervægge, bærende vægge, vægge mod nabolejligheder/opgange og lofter er lavet af beton. Ikke-bærende indervægge er lavet af gasbeton.
Fra stikkontakter og lampeudtag er der ført ledninger lodret ned til gulvet, hvorfor der ikke må bores her.
OBS: Du må ikke bore i vægge ind til badeværelse, da der kan ligge vandrør eller andet i væggene.
Vær varsom med at bore eller skrue i træværk/vindues rammer og karme, da træet kan flække og du selv skal betale for udbedring ved fraflytning.
Vær generelt opmærksom på, hvor mange overflader du bryder, da dette skal udbedres ved fraflytning til samme standard som ved indflytning.
Rengøring af vinduer:
Brug en blød børste og en skraber, og anvend mildt sæbevand – eventuelt tilsat et afspændingsmiddel, der hindrer kalkpletter.
Vi anbefaler, at du min. 2 gange om året rengør vinduet udvendig.
Efterbehandling
Alle bevægelige dele bør efterses og smøres med syrefri olie. Især er det vigtigt at renholde de bevægelige vendebeslag minimum en gang årligt. Hvor metal og plastik arbejder sammen, smøres med stearin, hvor et lys køres hen over ledet. Kontroller årligt tætningslister, så disse ikke klemmes eller løsnes og dermed modvirker deres hensigt.
Rengøring:
I første omgang rengøres malede døre med klud og varmt vand. Efter behov kan man anvende almindelige vaske-, opvaskemidler eller rengøringsmidler. Man bør dog undgå skurepulver og lignende, da dette har en slibende effekt.
Fedtpletter, skosværte og lignende tørres af med kunststof-cleaner. Stærkere opløsningsmidler må ikke anvendes. Rengøringsmidlerne må ikke indeholde sprit, opløsningsmiddel, klor eller salmiak. Umiddelbart efter rengøring skal overfladen – uanset anvendte metode – altid tørres af.
Smøring og justering af hængsler:
Hængslerne smøres efter behov dog min. én gang årligt. Dette gøres ved at føre en smule konsistensfedt gennem slidsen.
Døren justeres ved at løsne penolskruen i toppen eller bunden med en unbrakonøgle, alt afhængigt af om døren skal op eller ned. Skal døren f.eks. hæves, løsnes skruen i toppen af hængslet, og bundskruen strammes tilsvarende.
Dørgreb & beslag
Efterspænd gennemgående skruer og pinolskrue ca. 1 gang årligt.
Misfarvninger forebygges/fjernes med alm. renholdelse.
Til rengøring anvendes varmt vand, mildt rengøringsmiddel, bløde børster eller syntetiske pudsesvampe. I særlige tilfælde kan anvendes polermiddel specielt egnet til rustfrit stål. Benyt aldrig skure-/stålsvampe eller stålbørster, da dette kan beskadige overfladen.
Vedligehold af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør herefter vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt.
Rengøring af toiletkumme:
Daglig rengøring bør ske med en toiletbørste eller en fugtig klud tilsat syreholdigt rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 1 og 4.
Vær særlig opmærksom på den bagerste del af kummen. Her tømmes overskydende vand fra skylleranden ud og et eventuelt kalklag kan derfor bygges op over tid.
Vedligeholdelsesanvisning af toiletkummen:
Solidt sanitetsporcelæn er et af de letteste materialer at holde, men der er ting, som det er værd at tage højde for. Brug børsten ofte, så slipper du for misfarvninger i afløbsbøjningen.
Mikrofiberklude, skurepulver eller rengøringsmidler der indeholder slibemidler må under ingen omstændigheder anvendes da de nedbryder overfladen.
Ved kalkdannelse anbefaler vi gentagne behandlinger med citronsyre på papir. Lad det virke over natten. Det er vigtigt at låg og sæde er slået op da de ellers kan tage skade af dampene.
Anvendes anden form for kalkfjerner fraråder vi typer med en pH-værdi over 9.
Vedligeholdelse af toiletsæder:
Der skal anvendes varmt vand med mild sæbe til rengøring af både toiletsæde og beslag/hængsler. Skyl efter med rent vand og tør af med et viskestykke.
Toiletrens må ikke anvendes på hverken toiletsædet eller beslag/hængsler.
Rengøring af bade- og håndvaskarmaturer, samt brusesæt:
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøringen af badearmaturet.
Det frarådes at anvende opløsning- og syreholdige rengøringsmidler.
Kalkaflejringer fjernes ved at benytte almindelig husholdningseddike.
Bordplader
Bordpladerne tørres dagligt over med en blød klud og sæbe. De fleste pletter kan fjernes med vand og flydende opvaskemiddel.
Hvis bordpladen kommer i kontakt med stærke kemikalier såsom acetone, mineralsk terpentin, afløbsrens o.l. skal dette omgående tørres op og efterfølgende rengøres med vand og flydende opvaskemiddel for at undgå skader på overfladen.
Håndvasken
Ved vanskelige pletter, kan vasken fyldes op med varmt vand (ikke kogende) tilsat en opvasketabs og lad det stå nogle timer. Vask herefter med en ikke ridsende børste, skyl og tør efter.
Betjeningsplade
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøring. Vi fraråder opløsnings– og syreholdige rensemidler, som indeholder eddikesyre. De angriber overfladen, som bliver mat og ridset. Rens kun med lidt sæbe og en fugtig klud. Derefter skylles det af og gnides tørt.
Rengøring af gulvafløb:
Vandlåsen skal altid holdes vandfyldt og ren. Risten demonteres med jævne mellemrum for rengøring. Unidrain bør rengøres jævnligt. Det sikrer at afløbssystemet holder længe, fungerer optimalt og at gulvafløbet bliver ved med at se flot ud.
Rengøring af gulve:
Gulve og brusenicher er beklædt med fliser. Til daglig rengøring anbefales LIP sanitetsrens eller et tilsvarende produkt. Brug aldrig ”fede” rengøringsmidler, så som brunsæbe eller sæbespåner.
Efter brug af rengøringsmidlet skylles efter med rigeligt vand og tørres efter med en tør, fnugfri klud.
Ståluld, skurepulver og skurenylon må ikke benyttes, da dette ridser overfladen.
Vandinstallationer
I forbindelse med udskiftning af pakning og lignende kan du afspærre alle vandinstallationer i boligen ved hjælp af stopventiler, som er placeret under vasken.
Vand til badeværelset kan afbrydes ved installationslemmen i badeværelset.
Er du i tvivl kontakt Heimstaden for vejledning
Vedligeholdelse af bordplader
Vedligeholdelsen består af simpel rengøring med normale rengøringsmidler. Farvestoffer fra mad, te m.v. kan trække ned i bordpladen og må derfor ikke ligge på bordpladen i længere tid.
Rengøring af melaminoverflader på køkkenskabe:
Rengør overflader på låger med lunkent vand eller sæbevand. Brug ikke sulfomidler. Pletter afsat efter lang tid, som ikke kan fjernes med vand, kan man fjerne med en svag opløsning af klorin eller acetone i vand. Start altid med en meget tynd opløsning.
Speciel pleje til vanskelige pletter:
Rester af vanskelige pletter kan kræve ekstra grundig rengøring.
Ved eddike, kaffe, te, citronsaft, grønsagssaft, farvestoffer, ketchup, liljepollen, safran, lette ridser, skopudsemiddel, blæk, filtpenne, jod, meldug, merkurokrom, blod, rødvin, parfume: Brug en fugtig mikrofiberklud og et let slibende rengøringsprodukt (dog ikke på overflader med højglans eller mørke overflader).
Fedtstof, smørrelse og olierester:
Brug en mikrofiberklud, og gnid pletten med lidt fortyndet blegemiddel. Vask flere gange med varmt vand, og tør efter med en blød klud. Blegemiddel kan misfarve Corian, hvis det ikke fjernes helt ved at skylle efter med vand.
Hårdtvands-kalk, sæbe, mineraler:
Brug en mikrofiberklud og almindeligt husholdningsrengøringsmiddel (eller eddike) til at gnide på pletten og lad stå i 2-4 minutter. Brug en ny, ren mikrofiberklud til at vaske området grundigt med vand.
Daglig rengøring af køkkenvask:
Vandstænk fjernes med en klud (under den daglige aftørring). Hvis du har skyllet en pande – eller andet fedtholdigt – i vasken, så kan du bruge din opvaskebørste eller en skuresvamp med lidt sulfo på.
Det er kun, når der er tale om kraftige kalkaflejringer, at du skal have fat i specialprodukter.
Hvis din vask ændrer farve, så er det tid til at rense den lidt mere indgående.
For at sikre optimal funktionsevne skal hvidevarerne vedligeholdes jævnfør beskrivelserne i hvidevarenes manual.
Hårde hvidevarer:
Manualer til hårde hvidevarer kan findes her.
Reklamation af hårde hvidevarer:
Kontakt Heimstaden via MinBolig eller kundeservice, hvis en fejl ikke kan afhjælpes på egen hånd.
Kundeservice tlf. +45 33 75 10 10
Oplys hvidevarens fabrikationsnummer (E-nr.) og produktionsnummer (FD) til kundeservice.
Disse oplysninger findes følgende steder (afhængigt af model):
Sørg for jævnlig afkalkning af hvidevarerne.
Husk at lågen på vaskemaskine og opvaskemaskine skal holdes åbne efter brug, så maskinen kan tørre ellers kan der opstå dårlig lugt i maskinen.
Hvis du har problemer med dine hvidevarer, kan du kontakte teknisk afdeling via kontaktformularen nedenfor eller på siden Beboer.
Teknikskabet:
Teknikskabet skal altid være frit tilgængeligt, og må ikke benyttes som depot eller som tørreskab af våde genstande, da det kan medføre kortslutning af elektriske installationer.
I bunden af teknikskabet sidder boligens fugtalarm, som giver lyd i tilfælde af vandskade eller små biplyde hvis fugtmelderen mangler batteri. Hvis batteriet skal skiftes løftes boksen op og batteri skiftes. Er du i tvivl, kontakt Heimstaden.
Gulvvarmen sidder i teknikskabet, men styringen til temperatur sidder på væggen
I nyere ejendomme finder du netværksstik / router til Wifi i teknikskabet.
Varme:
Boligen har radiatorer i alle rum.
Bemærkninger i øvrigt:
Varmeanlægget er indstillet således, at der maksimalt kan varmes op til 22 grader af hensyn til gulvet.
Ved ændring af temperaturen må der forventes en forsinkelsestid på ca. 24 timer inden den ønskede varmeeffekt endeligt opnås.
Batteriet skal skiftes iht. vejledning fra producenten.
Såfremt der ønskes uens temperaturer i de forskellige værelser, bør rummene holdes adskilt ved at lukke dørene. Det anbefales dog, at have en ens rumtemperatur.
Eltavle, sikringer
Heimstadens 24h-klistermærker sidder i elskabet med kontakt til akuttelefon.
Skifting af sikring
Husk at købe en sikring, der har den rigtige størrelse og ampere.
Kontrollér, om nogen af dine tilsluttede elektriske apparater er beskadiget.
Lækagemelder
Der er placeret en elektronisk lækagemelder i teknikskabet, som vil udsende en akustisk lyd i tilfælde af lækage fra vand- og varmeinstallationen. Lækagemelderen er udstyret med en snor.
Lækagemelderen er på batteri, som har en forventet levetid på 1 år. Batteriet er simpelt af udskifte, og når tiden kommer, afgiver melderen et signal med en akustisk lyd, som indikerer det lave batteriniveau.
Røgalarm
Boligen er forsynet med røgalarm der er tilkoblet elforsyningen samt har et batteri der overtager hvis der ikke er strøm.
Hver halve år bør røgalarmen renses udvendigt med en let fugtet klud.
Røgalarmen skal udskiftes efter 10 år.
Betaling for besøg af håndværkere/servicefolk
Hvis der rekvireres håndværkere eller servicefolk til et problem i lejligheden, og der ved besøget ikke kan konstateres en fejl eller problemet skyldes forkert betjening eller manglende vedligeholdelse, vil fakturaen for besøget tilgå beboeren.
OBS: Håndværkere/servicefolk skal altid bestilles gennem teknisk afdeling.
Ventilation
Boligens udsugningsanlæg sørger for en konstant udsugning hele døgnet. Udsugningen sker via emhætte i køkkenet samt via ventilen i loftet i badeværelset.
Ventilen i badet/køkken er indreguleret ved indflytningen. Der kan åbnes for ekstra udsugning i emhætte f.eks. ved madlavning, men der kan ikke lukkes for udsugningen. Der leveres erstatningsluft til alle beboelsesrum. Ventilationen er med til at opretholde et godt indeklima til gavn for beboerne.
Armaturer må aldrig tilstoppes med klude eller lignende.
Jævnlig rengøring giver en bedre ventilation. Ventilation i badet kan skrues helt af og rengøres.
Fedtfiltre i emhætten kan tages af og lægges i blød et par timer i varmt vand tilsat sæbe, eller natten over. De kan eventuelt kommes i opvaskemaskinen.
Kontrolventil
Anlægget er indreguleret, der må ikke justeres på ventiler.
Rengøring
Ved kontrolventiler i væggen kan der forekomme en mørk ring af støv rundt omkring – dette skal jævnligt fjernes med en tør klud efterfølgende med en evt. fugtig klud. Det er vigtigt at dette fjernes løbende, da det ellers vil komme til at sidde fast på væggen.
Affald skal sorteres og smides i de retmæssige skraldespande.
Er du i tvivl, kan du benytte Københavns Kommunes søgefunktion, hvor du hurtigt får svar på, hvordan affaldet skal sorteres. Find søgefunktionen her: Affalds ABC.
Affaldsindkast og miljøstation findes i gården.
Daglig vedligeholdelse
Det er vigtigt at husholdningsaffaldet pakkes i alm. 15 liters skraldeposer, der lukkes med knude, før det smides i skakten. Det sikrer, at systemet ikke gror til i affaldsrester og begynder at lugte.
Eksempelvis betragtes brugte bleer og kattegrus, som husholdningsaffald, som derfor må kastes i skakten.
Brug ikke alm. indkøbsposer; de er alt for store og sætter sig let på tværs i systemet. Det er desuden alt for dyrt til at bruge indkøbsposer på denne måde.
Pizzabakker og lignende rives i små stykker, så de ikke sætter sig fast/på tværs i systemet. Pap, flyttekasser, lange genstande, tæpper, aviser/blade og flasker skal bortskaffes på bebyggelsens affaldsplads i de respektive containere.
(Under udarbejdelse)
Terrassebrædder
Overfladen er udført i komposit materiale.
Blade og nedfald fra træer fjernes. Løv på terrassen kan give misfarvninger.
Terrassen fejes ren for sand, jord og anden snavs. Anvend rent vand og børste. Har terrassen algebelægninger el.lign. bruges et rengøringsmiddel til træ.
Såfremt du skulle være uheldig at tabe en genstand ned mellem terrassebrædderne er det muligt at skrue et bræt af og efterfølgende genmontere det.
For øvrige spørgsmål, kan du se i husorden for din ejendom. Denne finder du på beboersiden for din ejendom.
Reglerne i denne beboermappe kan efterfølgende løbende ændres eller revideres af Heimstaden, såfremt der findes behov herfor.
Ordlyden i lejekontrakten går forud for beboermappen i tvivlsspørgsmål.