Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Beboermappe for

Enghaven

Forhold inden for boligen

Overflader

Vægge

Normal rengøring af overflader/vægge foretages med Beckers Malervask fortyndet efter vejledningen 1-50.

Rengøringsmidler og redskaber med slibende effekt skader overfladen og må ikke anvendes.
Der må heller ikke anvendes sprit eller stærke opløsningsmidler f.eks. fortynder, da disse opløser malingen.

Rengøring foretages ved at vaske nedefra og op. Der må kun anvendes svamp eller blød børste. Skyl med rent vand og aftør overfladen forsigtigt uden at gnide.

På pletter som ikke kan fjernes med almindeligt rengøringsmiddel kan man prøve med terpentin. Klorin har en blegende effekt og kan være et effektivt pletfjerningsmiddel – også når der gælder mugpletter.

Boring i vægge
Ved stikkontakter og lampeudtag må der IKKE bores i lige linje under og over.

Boring i lofter/inddækninger af gips
Der må IKKE bores i lofter af gips/gipsinddækninger af ventilationsrør.

Gulve: 

Gulv type
Gulvet består af 22 mm Tarkett Pure Ask.

Støvsug eller anvend tørre, bløde fibermicromopper til at fjerne støv og løst snavs. Eventuelt affald fjernes ved hjælp af kost og fejebakke. Vask gulvet efter behov med en hårdt opvredet klud eller fibermicromoppe let fugtet med vand iblandet et mildt rengøringsmiddel. Hvis gulvet ikke er tørt max. 2 min. efter behandling, er der brugt for meget vand, som kan skade gulvet!
Efterbehandling
Hvis gulvet udsættes for kraftigere slid, kan det renoveres ved at maskinslibe området og lakere på ny. BOEN 2-Stavs gulve har et tykt slidlag, som kan tåler at blive slebet og lakeret gentagne gange. Gulvslibning udføres kun af fagfolk.
Gode tip
Brug dørmåtter! Sæt fodtøj på måtte ved hoved- og altandør, da sand og vand på såler kan virke som sandpapir. Brug filtdupper på bord- og stoleben, for at undgå ridser i gulvet.

Gulvet sætter stor pris på at blive fejet/støvsuget og tørret over med en fugtig klud. Til gengæld er det ikke særlig glad for skosåler med sand under, stilethæle og katteklør.

Boring I gulve
Der må IKKE bores i gulvene pga. gulvvarmeslanger. Gælder alle rum.

 

Facadepartier og døre

Vinduer:

Hængsler/beslag og skruer

  • Støv og tilsmudsning fra det indvendige rum mellem tætningen og karmen fjernes

med en støvsuger.

  • Tilstoppede drænåbninger rengøres med en lille træ- eller plastikpind.
  • Låsetap og fallestift fedtes ind efter
  • Alle tætninger gnides ind med en fedtstift eller vaseline

 

Alle bevægelige dele i beslagene er vedligeholdelsesfrie, dog vil en smule syrefri olie og fedt holde demekaniske dele letbevægelige.

 

Hængslerne må ikke smøres, det samler blot snavs. Evt. rengøring skal gøres med rent vand.

Aluminium udvendigt
Aluminiumsvinduer skal vaskes mindst to gange om året – gør det til en god vane, når du pudservinduer.

Træ indvendigt
Karmen er overfladebehandlet med vandbaseret maling eller lak, og bør vaskes af jævnligt. Tætningslister, glasbånd og glaslister skal blot holdes rene f.eks ved aftørring med en klud opvredet irent vand, evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel.

Skader i karmens overfladebehandling skal repareres. Ved reparation, eller hvis du ønsker at malekarmen, skal du bruge vandbaseret, diffusionsåben maling i farven RAL 9010. Glidere og aluminiumsskinner må IKKE males, de skal derimod holdes fri for snavs.

 

Døre:

Rengøring. Foretages med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Der kan anvendes vaske, opvaske- og øvrige milde rengøringsmidler f.eks. Ajax eller lignende.

Anvend aldrig ståluld, skurepulver eller andre rengøringsmidler med slibende effekt, da det medfører slibepletter og ødelægger dørens overflade. Umiddelbart efter rengøring skal overfladen – uanset anvendte metoder – altid tørres af med en tør klud.

Der må aldrig bruges tape eller klistermærker på overfladen, i så fald bortfalder garantien på dørens overflade.

Tætningslister i døren rengøres med mild vaske- og opvaskemidler.
Anvend aldrig petroleumsbaserede produkter, idet der herved opstår risiko for at gummilisten krymper.

Dørgreb
Hvis dørgrebet bliver løst skal pinolskruen spændes. Pinolskruen bør efterspændes mindst én gang om året.

Cylinder
Cylinderen vedligeholdes med smøring mindst én gang om året. Brug en olie der er beregnet til smøring af cylindere.

 

Altan

Generel vedligeholdelse
Rengør din altan mindst én gang årligt.

Altanplade (bund)
Fiberbeton rengøres ved afvaskning med almindelige rengøringsmidler – gerne sulfo, sæbespåner eller lign. Mos eller alger kan fjernes med Rodalon eller evt. klorinvand.

Stærkt ætsende midler såsom saltsyre og andre former for syrer (selv afkalkningsmiddel til kaffemaskiner) vil fremme nedbrydningen af fiberbetonen. Derfor må disse midler aldrig bruges.

Det anbefales at anvende strøgrus mod isslag i vinterperioden.

Hvis der stilles blomsterkasser/potter skal de altid opklodses, så vand kan løbe uhindret fra. Hvis du borer huller i bunden af blomsterkasser/potter kan der komme misfarvninger på altanbunden.

Værn – Malet
Værn aftørres med en opvredet klud.

Glasværn
Glasset rengøres med rent vand tilsat en smule salmiakspiritus. Brug kun gummiskraber, andre materialer kan ridse glasset. Brug aldrig slibemidler.

Bad og toilet

Vedligehold af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør herefter vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt.

Rengøring af toiletkumme:
Daglig rengøring bør ske med en toiletbørste eller en fugtig klud tilsat syreholdigt rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 1 og 4.

Vær særlig opmærksom på den bagerste del af kummen. Her tømmes overskydende vand fra skylleranden ud og et eventuelt kalklag kan derfor bygges op over tid.

Vedligeholdelsesanvisning af toiletkummen:
Solidt sanitetsporcelæn er et af de letteste materialer at holde, men der er ting, som det er værd at tage højde for. Brug børsten ofte, så slipper du for misfarvninger i afløbsbøjningen.

Mikrofiberklude, skurepulver eller rengøringsmidler der indeholder slibemidler må under ingen omstændigheder anvendes da de nedbryder overfladen.

Ved kalkdannelse anbefaler vi gentagne behandlinger med citronsyre på papir. Lad det virke over natten. Det er vigtigt at låg og sæde er slået op da de ellers kan tage skade af dampene.

Anvendes anden form for kalkfjerner fraråder vi typer med en pH-værdi over 9.

Vedligeholdelse af toiletsæder:
Der skal anvendes varmt vand med mild sæbe til rengøring af både toiletsæde og beslag/hængsler. Skyl efter med rent vand og tør af med et viskestykke.

Toiletrens må ikke anvendes på hverken toiletsædet eller beslag/hængsler.

Rengøring af bade- og håndvaskarmaturer, samt brusesæt:

Krom overflader bør renses med en blød klud og et flydende,syrefrit rengøringsmiddel uden slibemiddel eller medsæbevand.

Brug aldrig mikrofiberklude eller andre rengøringssvampe med slibende effekt, da det kan skade overfladen.

Kalkrester kan fjernes med almindelig husholdningseddike.

Blandeforhold 1 del eddike til 4 dele vand. Fjernes efter ca. 10min. Efterskylles med rent vand.

Luftblandere renses for kalk ved at lade dem stå i blød ihusholdseddike, indtil kalken er opløst.

Sprayrengøringsmidler må ikke sprayes direkte på armaturet, men på en klud eller svamp.

Rengøring af gulve:
Gulve og brusenicher er beklædt med fliser. Til daglig rengøring anbefales LIP sanitetsrens eller et tilsvarende produkt. Brug aldrig ”fede” rengøringsmidler, så som brunsæbe eller sæbespåner.
Efter brug af rengøringsmidlet skylles efter med rigeligt vand og tørres efter med en tør, fnugfri klud.

Ståluld, skurepulver og skurenylon må ikke benyttes, da dette ridser overfladen.

Rengøring af vask/bordplade

Foretages med varmt vand og almindelige rengøringsmidler til husholdning som f.eksopvaskemiddel eller lignende. Ved genstridige pletter bruger du koncentreret rengøringsmiddel. Brugikke skurecreme, tør skurepulver, stålgrydesvampe eller ståluld.

Kalkaflejringer fjerner du med husholdningseddike. Lad eddiken virke et stykke tid og skyl eftermed varmt vand.

Varmvandstemperaturen må ikke overstige 65C.

Vasken må aldrig udsættes for stærk syre, ammoniak, afløbsrens, hårfarve, klorin m.m.

Gulvafløb
Vandlåsen nede i afløbet skal renses jævnligt, da sæberester, hår og lign. Sætter sig og ophobes omkring vandlåsen. Renses ca.hver 6-8 uge alt efter behov.

Træk vandlåsen op
Vandlåsen kan tages op ved hjælp af en finger. Træk op i håndtaget –vandlåsen kan godt sidde godt fast grundet skidt.

Rensning af vandlåsen
Vandlåsen skilles ad, ved at trække de to dele fra hinanden. Herefter renses de to dele under varmt, rindende vand.

Man må gerne anvende sæbe, kalkfjerner og skuresvampe, så længe disse er beregnet til almindelig husholdningsbrug.

Vandlås og rist sættes på plads
Når vandlåsen er samlet, placeres den igen i udløbshuset. Selve vandlåsen skal trykkes ned i afløbet så den flugter med renden i afløbet.

Inden vandlåsen sættes på plads, kan det være en fordel at smøregummi-pakningen med opvaskemiddel/sæbe, for at den lettere glider påplads og er lettere at tage op næste gang. Tilslut lægges risten tilbage.

Baderum:
Sørg for, at ventilationen fungerer optimalt. Træk bruseforhæng til side og lad døren stå på klem. Aftør gerne vægge og gulve, så de ikke er fugtige.

Klinker og fliser

Daglig rengøring med alkalisk rengøringsmiddel uden plejemidler.

Grundig rengøring gøres som ovenfor og derefter anvendes kalkfjerner, lad virke i 5 min., skrub med en blød børste og skyl efter med rent vand.

Bløde fuger
Fugerne skal med jævne mellemrum rengøres og besigtiges. Eventuelle skader skal udbedres, for at sikre fugens funktion. Almindelig rengøring foretages bedst med en blød børste. Det er vigtigt at støv og skidt fjernes, da der ellers kan opstå grobund for mikroorganismer med misfarvning til følge.
Dernæst rengøres fugen med vand tilsat brun sæbe eller sulfo. Skyl altid grundigt efter med rent vand.
Sorte eller misfarvede fuger renses med klorin eller desinficeres med Rodalon.

Ved rengøring af fuger er det vigtigt, at man ikke foretager et kraftigt mekanisk slid, da fugemassen i nogle tilfælde kan ødelægges. En ru og ujævn overflade bliver endnu vanskeligere at renholde og giver yderligere mulighed for uønskede belægninger, vækst og misfarvning.

Boring i badeværelsesvægge
Der er risiko for at fliserne kan flække, hvis der bores i dem. Det kan anbefales at sætte malertape på flisen inden man borer.

Køkken

Rengøring af laminatoverflader på køkkenskabe:
Rengør overflader på låger med lunkent vand eller sæbevand. Brug ikke sulfomidler. Pletter afsat efter lang tid, som ikke kan fjernes med vand, kan man fjerne med en svag opløsning af klorin eller acetone i vand. Start altid med en meget tynd opløsning.

Speciel pleje til vanskelige pletter:
Rester af vanskelige pletter kan kræve ekstra grundig rengøring. Ved eddike, kaffe, te, citronsaft, grønsagssaft, farvestoffer, ketchup, liljepollen, safran, lette ridser, skopudsemiddel, blæk, filtpenne, jod, meldug, merkurokrom, blod, rødvin, parfume: Brug en fugtig mikrofiberklud og et let slibende rengøringsprodukt (dog ikke på overflader med højglans eller mørke overflader).

Fedtstof, smørrelse og olierester: Brug en mikrofiberklud, og gnid pletten med lidt fortyndet blegemiddel. Vask flere gange med varmt vand, og tør efter med en blød klud.

Hårdtvands-kalk, sæbe, mineraler:
Brug en mikrofiberklud og almindeligt husholdningsrengøringsmiddel (eller eddike) til at gnide på pletten og lad stå i 2-4 minutter. Brug en ny, ren mikrofiberklud til at vaske området grundigt med vand.

Daglig rengøring af køkkenvask:
Vandstænk fjernes med en klud (under den daglige aftørring). Hvis du har skyllet en pande – eller andet fedtholdigt – i vasken, så kan du bruge din opvaskebørste eller en skuresvamp med lidt sulfo på.

Det er kun, når der er tale om kraftige kalkaflejringer, at du skal have fat i specialprodukter.

Hvis din vask ændrer farve, så er det tid til at rense den lidt mere indgående.

Rengøring af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt igen.

Bordpladen
Stil aldrig varme gryder/pander på bordpladen, brug altid bordskånere. Brug skærebræt, skær aldrig direkte på bordpladen.

Efterlad aldrig vand på bordpladen og vær ekstra opmærksom ved evt. samlinger i bordpladen.

Rengøring/afkalkning af perlator/luftblander
Perlator skrues af tuden på vandhanen og lægges i blød i afkalkningsmiddel eller husholdningseddike i ca. 12-24 timer.
Hvis ikke perlatoren kan skrues af med håndkraft, kan der bruges en papegøjetang. Beskyt perlatoren med et viskestykke for at undgå ridser på perlatoren. Tjek at gummipakning er ren og ikke er beskadiget.

Hårde hvidevarer

Hårde hvidevarer:
Manualer til hårde hvidevarer kan findes her.

Reklamation af hårde hvidevarer:
Kontakt Heimstadens kundeservice, hvis en fejl ikke kan afhjælpes på egen hånd.

Kundeservice tlf. +45 33 75 10 10

Oplys hvidevarens fabrikationsnummer (E-nr.) og produktionsnummer (FD) til kundeservice.

Disse oplysninger findes følgende steder (afhængigt af model):

  • På indersiden af lugen/låge eller serviceklappen
  • På bagsiden af maskinen

Affald

Affald skal sorteres og smides i de retmæssige skraldespande.

Er du i tvivl, kan du benytte Københavns Kommunes søgefunktion, hvor du hurtigt får svar på, hvordan affaldet skal sorteres. Find søgefunktionen her: Affalds ABC.

Affaldsindkast og miljøstation findes i gården.

Daglig vedligeholdelse
Det er vigtigt at husholdningsaffaldet pakkes i alm. 15 liters skraldeposer, der lukkes med knude, før det smides i skakten. Det sikrer, at systemet ikke gror til i affaldsrester og begynder at lugte.
Eksempelvis betragtes brugte bleer og kattegrus, som husholdningsaffald, som derfor må kastes i skakten.
Brug ikke alm. indkøbsposer; de er alt for store og sætter sig let på tværs i systemet. Det er desuden alt for dyrt til at bruge indkøbsposer på denne måde.

Pizzabakker og lignende rives i små stykker, så de ikke sætter sig fast/på tværs i systemet. Pap, flyttekasser, lange genstande, tæpper, aviser/blade og flasker skal bortskaffes på bebyggelsens affaldsplads i de respektive containere.

Læs mere om affaldssortering i Aarhus kommune her.

Storskrald

Du kan bestille tid til afhentning af dit storskrald. Du kan dermed få hentet storskrald ved din hoveddør. Bestil på https://www.aarhus.dk/borger/affald-og-genbrug/

Betaling for besøg af håndværkere/servicefolk

Hvis der rekvireres håndværkere eller servicefolk til et problem i lejligheden, og der ved besøget ikke kan konstateres en fejl eller problemet skyldes forkert betjening eller manglende vedligeholdelse, vil fakturaen for besøget tilgå beboeren.

OBS: Håndværkere/servicefolk skal altid bestilles gennem teknisk afdeling. Dette gøres gennem beboerformularen på siden beboer.

Generelle forhold

Ændring af beboermapper

For øvrige spørgsmål, kan du se i husorden for din ejendom. Denne finder du på beboersiden for din ejendom.

Reglerne i denne beboermappe kan efterfølgende løbende ændres eller revideres af Heimstaden, såfremt der findes behov herfor.

Ordlyden i lejekontrakten går forud for beboermappen i tvivlsspørgsmål.