Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.
Rengøring af trægulve:
Daglig rengøring af trægulvene udføres med en tør moppe eller støvsuger.
Hvis du skal vaske gulvet, bruger du 25 ml (5 kapsler) BOEN Cleaner i 5 liter vand. Sørg for at vride kluden ordentligt.
Hvis gulvet er meget beskidt, kan du fordoble doseringen til 50 ml (10 kapsler) til 5 liter vand.
Gode råd til trægulve:
Snavset skal holde sig på måtten: Brug dørmåtter ved indgangen – og sæt helst skoene i entreen.
Undgå ridser og skrammer. Sæt filt-dupper under borde og stole.
Hold gulvet rent: Støvsug regelmæssigt. Sørg for at tørre vand og anden væske op med det samme, så fugten ikke trænger ned i træet.
Pletfjerning på trægulve:
Misfarvning fra vin, frugt, bær, juice, fløde, sodavand, øl, kaffe, te mv. fjernes bedst med BOEN Cleaner (og knofedt).
Stammer misfarvningen fra skosværte, gummisåler, tjære, asfalt, olie, fedt eller chokolade, fjernes den bedst med et stænk terpentin. Tør efter med vand for at fjerne terpentinrester.
Blæk fra printer, kuglepen eller farvebånd samt læbestift fjernes bedst med husholdningssprit.
Rengøring af klinker
Daglig rengøring af klinker udføres med en tør moppe eller støvsuger.
Hvis du skal vaske gulvet, bruger du lunkent vand tilsat sæbe. Vi anbefaler en sæbe beregnet til klinker.
Vask altid med en hårdt opvreden klud og fjern straks spildt vand så det ikke siver ned i revner. Der må ikke anvendes sulfo eller sæbespåner.
Rengøring af vægge
Rengøringsmidler og redskaber med slibende effekt skader overfladen og må ikke anvendes.
Der må heller ikke anvendes sprit eller stærke opløsningsmidler f.eks. fortynder, da disse opløser malingen.
Rengøring foretages ved at vaske nedefra og op. Du bør kun anvende en svamp eller blød børste. Skyl med rent vand og aftør overfladen forsigtigt uden at gnide.
På pletter som ikke kan fjernes med almindeligt rengøringsmiddel, kan du prøve med terpentin. Klorin har en blegende effekt og kan være et effektivt pletfjerningsmiddel – også når der gælder mugpletter.
Har du små skimmelpletter på vægge/paneler, kan du vaske dette bort med Rodalon. Læs også vores gode råd til at bekæmpe skimmel på Heimstadens blog her.
Skader som små revner eller mindre huller repareres let med Polyfilla. Påføres med spartel, tørres og slibes herefter let med fint sandpapir korn 120. Derefter males overfladen.
Bemærk: Undgå at bruge ”magiske skuresvampe ” (melamin) på lakerede overfalder: skabe, døre, karme og større vægflader, da det skraber glansen af. Dette bør du også være opmærksom på ved fraflytning.
Opsætning i loft og på vægge:
Ydervægge, bærende vægge, vægge mod nabolejligheder/opgange og lofter er lavet af beton. Ikke-bærende indervægge er lavet af gasbeton.
Fra stikkontakter og lampeudtag er der ført ledninger lodret eller vandret, hvorfor der ikke må bores her.
OBS Du må ikke bore i vægge ind til badeværelse, da der kan ligge vandrør eller andet i væggene. Der må heller ikke bores i brusenicher, da dette vil resultere i brud på vådrumsmembranen.
Vær varsom med at bore eller skrue i træværk/vindues rammer og karme, da træet kan flække og du selv skal betale for udbedring ved fraflytning.
Vær generelt opmærksom på, hvor mange overflader du bryder, da dette skal udbedres ved fraflytning til samme standard som ved indflytning.
Rengøring:
I første omgang rengøres malede døre med klud og varmt vand. Efter behov kan man anvende almindelige vaske-, opvaskemidler eller rengøringsmidler. Man bør dog undgå skurepulver og lignende, da dette har en slibende effekt.
Fedtpletter, skosværte og lignende tørres af med kunststof-cleaner. Stærkere opløsningsmidler må ikke anvendes. Rengøringsmidlerne må ikke indeholde sprit, opløsningsmiddel, klor eller salmiak. Umiddelbart efter rengøring skal overfladen – uanset anvendte metode – altid tørres af.
Gode rutiner er optimale, eks. daglig udluftning i soveværelset om morgenen, undgå tørring af vasketøj indenfor, luft godt ud efter badning, etc.
Vi anbefaler at udlufte boligen mindst en gang i døgnet à 5-10 minutter.
Smøring og justering af hængsler:
Hængslerne smøres efter behov dog min. én gang årligt. Dette gøres ved at føre en smule konsistensfedt gennem slidsen.
Hængslerne er smurte ved levering, men ved evt. justering af højden bør hængslerne smøres igen.
Ved nye døre: Døren justeres ved at løsne penolskruen i toppen eller bunden med en umbraco nøgle, alt afhængigt af om døren skal op eller ned. Skal døren f.eks. hæves, løsnes skruen i toppen af hængslet, og bundskruen strammes tilsvarende.
Vedligehold af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør herefter vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt.
Rengøring af toiletkumme:
Daglig rengøring bør ske med en toiletbørste eller en fugtig klud tilsat syreholdigt rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 1 og 4.
Vær særlig opmærksom på den bagerste del af kummen. Her tømmes overskydende vand fra skylleranden ud og et eventuelt kalklag kan derfor bygges op over tid.
Vedligeholdelsesanvisning af toiletkummen:
Solidt sanitetsporcelæn er et af de letteste materialer at holde, men der er ting, som det er værd at tage højde for. Brug børsten ofte, så slipper du for misfarvninger i afløbsbøjningen.
Mikrofiberklude, skurepulver eller rengøringsmidler der indeholder slibemidler må under ingen omstændigheder anvendes da de nedbryder overfladen.
Ved kalkdannelse anbefaler vi gentagne behandlinger med citronsyre på papir. Lad det virke over natten. Det er vigtigt at låg og sæde er slået op da de ellers kan tage skade af dampene.
Anvendes anden form for kalkfjerner fraråder vi typer med en pH-værdi over 9.
Vedligeholdelse af toiletsæder:
Der skal anvendes varmt vand med mild sæbe til rengøring af både toiletsæde og beslag/hængsler. Skyl efter med rent vand og tør af med et viskestykke.
Toiletrens må ikke anvendes på hverken toiletsædet eller beslag/hængsler.
Rengøring af bade- og håndvaskarmaturer, samt brusesæt:
Undgå at benytte ridsende svampe og skurepulver til rengøringen af badearmaturet.
Det frarådes at anvende opløsning- og syreholdige rengøringsmidler.
Kalkaflejringer fjernes ved at benytte almindelig husholdningseddike.
Rengøring af gulvafløb:
Løft risten af og tag trævlesien op af afløbsarmaturet. Alle tre dele rengøres med en blød klud eller en børste. Brug lunkent sulfovand eller anden mild sæbe. Der må ikke bruges ståluld på delene da det ridser overfladen. Poler risten og armaturet i samme retning som stålet er slebet.
Risten kan også behandles med almindelig kalkfjerner til husholdningsbrug:
Lad det sidde et par minutter og skyl efter med rigeligt rent vand.
Rengøring af gulve:
Gulve og brusenicher er beklædt med fliser. Til daglig rengøring anbefales LIP sanitetsrens eller et tilsvarende produkt. Brug aldrig ”fede” rengøringsmidler, så som brunsæbe eller sæbespåner.
Efter brug af rengøringsmidlet skylles efter med rigeligt vand og tørres efter med en tør, fnugfri klud.
Ståluld, skurepulver og skurenylon må ikke benyttes, da dette ridser overfladen.
Bordplade af laminat
Bordpladerne er lavet af laminat. Vedligeholdelsen består af simpel rengøring med normale rengøringsmidler. Farvestoffer fra mad, te m.v. kan trække ned i bordpladen og må derfor ikke ligge på bordpladen i længere tid.
Rengøring af melaminoverflader på køkkenskabe:
Rengør overflader på låger med lunkent vand eller sæbevand. Brug ikke sulfomidler. Pletter afsat efter lang tid, som ikke kan fjernes med vand, kan man fjerne med en svag opløsning af klorin eller acetone i vand. Start altid med en meget tynd opløsning.
Vær opmærksom på, at kalk kan hobe sig op, hvis vand får lov til at tørre på overfladen. For at forhindre dette er det vigtigt at aftørre overfladen med en mikrofiberklud, så den er helt tør, efter der er spildt og efter rengøring.
Daglig rengøring af køkkenvask:
Vandstænk fjernes med en klud (under den daglige aftørring). Hvis du har skyllet en pande – eller andet fedtholdigt – i vasken, så kan du bruge din opvaskebørste eller en skuresvamp med lidt sulfo på.
Speciel pleje til vanskelige pletter:
Rester af vanskelige pletter kan kræve mere grundig rengøring.
Eddike, kaffe, te, citronsaft, grønsagssaft, farvestoffer, ketchup, liljepollen, safran, lette ridser, brændemærker fra cigaretter, skopudsemiddel, blæk, filtpenne, jod, meldug, merkurokrom, blod, rødvin, parfume:
Brug en fugtig mikrofiberklud og et let slibende rengøringsprodukt (dog ikke på overflader med højglanseller mørke overflader).
Fedtstof, smørelse og olierester:
Brug en mikrofiberklud, og gnid pletten med lidt fortyndet blegemiddel. Vask flere gange med varmt vand, og tør efter med en blød klud. Blegemiddel kan misfarve DuPont™ Corian®, hvis det ikkefjernes helt ved at skylle efter med vand.
Hårdt vands kalk, sæbe, mineraler:
Brug en mikrofiberklud, og gnid pletten med et almindeligt husholdningsrengøringsmiddel ellereddike, og lad stå i 2-4 minutter. Brug en ny, ren mikrofiberklud, vask området grundigt med vand.
Rengøring og vedligehold af hårde hvidevarer
Rengøring af kogeplader:
kogepladerne er rengøringsvenlige, fordi overfladen er helt glat.
Rengør med en våd klud og et rengøringsmiddel, der er tiltænkt glaskogeplader.
Ekstra besværlige madrester kan skrabes af med en glasskraber, som fjerner dem uden at ridse.
Emhætte
Rens filtret hver måned
Emhættens fedtfiltre skal du gøre rent ofte for, at de fungerer effektivt. Alt efter, hvor tit du bruger emhætten, og hvilken type mad du tilbereder, skal du regne med at rense filtrene cirka 1 gang om måneden.
Opvaskemaskinen er den letteste måde at gøre filtrene rene på. Giv blot filtrene en tur i maskinen. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, hvor pæne filtrene ser ud bagefter, da de kan blive misfarvede og skjoldede.
Vask filtrene uden tallerkener, bestik eller andet i maskinen, så risikerer du ikke, at fedtet sætter sig på servicet.
Hvis du ikke har en vaskemaskine, eller filtrene er for store til maskinen, så læg dem i blød.
Filtrene er lettest at gøre rent ved at lægge dem i blød i vand og sæbe i mindst 1 time og så skrubbe dem med en børste eller en svamp.
2. Læg meget snavset filter i blød
Fedt og snavs kan blive til en næsten fast masse, hvis der er gået lang tid mellem rensningen af filteret.
Du kan lægge filteret i blød i 5-6 timer i en blanding af 1 dl opvaskemiddel og en spiseskefuld salmiakspiritus pr. 2,5 dl vand.
Rengøringen er nemmest, hvis du har en stor, flad bakke som for eksempel en bradepande eller lignende – og det renser også bradepanden.
Skyl filteret grundigt med varmt vand efter iblødsætning, og vask filtrene efter for eksempel i opvaskemaskinen.
Udskift voldsomt snavset filter
Vedligeholdelse af filtrene er vigtig, men ligegyldigt hvor godt du vedligeholder filtrene, holder de ikke evigt.
Skift filteret, hvis emhætten har svært ved at suge eller ligefrem lyder forpustet, selv om du har gjort filtrene rene.
Vaskeskabets indhold:
Under køkkenvasken sidder stophaner til blandingsbatteriet, samt vandforsyning til opvaskemaskine med vand og strøm.
Rengøring af vandlås:
Sæt en spand eller lignende under vandlåsen og adskil den. Rengør vandlåsen og genmonter. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt igen.
Normal rengøring af overflader/vægge foretages med Beckers Malervask fortyndet efter vejledningen 1-50.
Rengøringsmidler og redskaber med slibende effekt skader overfladen og må ikke anvendes.
Der må heller ikke anvendes sprit eller stærke opløsningsmidler f.eks. fortynder, da disse opløser malingen.
Rengøring foretages ved at vaske nedefra og op. Der må kun anvendes svamp eller blød børste. Skyl med rent vand og aftør overfladen forsigtigt uden at gnide.
På pletter som ikke kan fjernes med almindeligt rengøringsmiddel kan man prøve med terpentin. Klorin har en blegende effekt og kan være et effektivt pletfjerningsmiddel – også når der gælder mugpletter.
Sørg for, at ventilationen fungerer optimalt. Træk bruseforhæng til side. Aftør gerne vægge og gulve, så de ikke er fugtige.
Ventilation i køkken og badeværelset medvirker til et godt indeklima, men regulær udluftning er nødvendig, især fordi madlavning, badning, vask og potteplanter – alle afgiver fugt til boligen.
Nye vinduer er generelt mere lufttætte end i gamle boliger.
Hvis man ønsker at hindre mug og husstøvmider-kolonier indenfor, er der derfor meget vigtigt, at der luftes systematisk ud i boligen.
Vi anbefaler at udlufte boligen mindst en gang i døgnet à 5-10 minutter.
For at sikre optimal funktionsevne skal hvidevarerne vedligeholdes jævnfør beskrivelserne i hvidevarernes manual.
Hårde hvidevarer
Manualer til hårde hvidevarer kan findes her.
Reklamation af hårde hvidevarer
Kontakt Heimstaden via MinBolig eller kundeservice, hvis en fejl ikke kan afhjælpes på egen hånd.
Kundeservice tlf. +45 33 75 10 10 (hverdage 9-14)
Oplys hvidevarens fabrikationsnummer (E-nr.) og produktionsnummer (FD) til kundeservice.
Disse oplysninger findes følgende steder (afhængigt af model):
På indersiden af lugen/låge eller serviceklappen
På bagsiden af maskinen
I køleskabet kan du finde mærkatet bag frugtskuffen i køleskabet.
Sørg for jævnlig afkalkning af hvidevarerne.
Husk at lågen på vaskemaskine og opvaskemaskine skal holdes åbne efter brug, så maskinen kan tørre, ellers kan der opstå dårlig lugt i maskinen.
Hvis du har problemer med dine hvidevarer, kan du kontakte Heimstaden via MinBolig, som du finder på www.heimstaden.dk/beboer.
Teknikskabet
Teknikskabet skal altid være frit tilgængeligt og må ikke benyttes som depot eller som tørreskab af våde genstande, da det kan medføre kortslutning af elektriske installationer.
Lejer må ikke åbne/lukke eller justere på installationer og rør i teknikskabet uden, at det blevet oplyst af Heimstaden.
I nyere ejendomme finder du netværksstik / router til Wi-Fi i teknikskabet.
Radiator
Radiatorer er hurtigt regulerende og du vil indenfor et par timer kunne mærke forskel. Du justerer temperaturen på hver enkelt radiator. Vi anbefaler, at du holder en temperatur på minimum 18 grader uanset årstid og brug af rummet.
Udluftning af radiator
Der kan over tid samle sig luft i radiatorer, hvilket vil reducere effektiviteten. Du bør som lejer regelmæssigt for at sikre, at varmen distribueres jævnt. Dette gøres ved at åbne luftskruen øverst på radiatoren, indtil der kommer en lille mængde luft ud. Vær opmærksom på at lukke skruen straks, når der begynder at sive vand ud. Det er en god ide at have et viskestykke eller håndklæde klar, hvis der skulle komme lidt vand på gulvet.
Skifting af sikring
Smeltesikring
Husk at købe en sikring, der har den rigtige størrelse og ampere. Kontrollér, om nogen af dine tilsluttede elektriske apparater er beskadiget eller bruger for meget strøm, på samme gruppe.
Husk at købe en sikring, der har den rigtige størrelse og ampere.
Kontrollér, om nogen af dine tilsluttede elektriske apparater er beskadiget.
Røgalarm
Bolig fra før 1/12-2004
Du står som lejer selv for opsætning og vedligeholdelse af røgalarm i lejligheden.
Dørtelefon
Din bolig er udstyret med et samtaleanlæg med forbindelse til hovedindgangsdøren. Tryk på samtale knappen for at etablere samtale med dørstationen. Der er mulighed for at justere ringetonen. Hovedindgangsdøren lukkes op med døråbningsknappen på hustelefonen.
Rengør kun med en blød klud og neutrale rengøringsmidler. Brug ikke aggressive rengøringsmidler.
Dørtelefonen har en mute-funktion, som du kan slå til og fra. Når den er slået fra, siger den ikke noget, hvis du vil sove længe. Husk dog altid at slå den til igen.
Hvis din dørtelefon eller ringeklokke ikke virker, kan du kontakte Heimstaden via MinBolig.
Ventilation:
Naturlig ventilation
Du har som lejer ansvar for at lufte regelmæssigt ud ved at åbne døre og vinduer, hvis ikke du har mekanisk ventilation. Vi anbefaler at du lufter ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til 10 minutter. Dette for at sikre et sundt indeklima for dig som beboer og for boligen.
Rengøring af vinduer:
Brug en blød børste og en skraber, og anvend mildt sæbevand – eventuelt tilsat et afspændingsmiddel, der hindrer kalkpletter.
Vi anbefaler, at du min. 2 gange om året rengør vinduet udvendig.
Altandøre vaskes samtidigt med vinduerne, hvor også rammer og kanter aftørres. Dørflader/ruder og rammer bør afvaskes jævnligt med vand tilsat rengøringsmiddel og efterfølgende aftørres rammer og kanter med tørt klæde.
Alle bevægelige dele bør efterses og smøres med syrefri olie. Især er det vigtigt at renholde de bevægelige vendebeslag minimum en gang årligt.
Vær med til at sikre et ryddeligt og pænt indtryk, for dig selv, naboerne og vores gæster: Tøm din postkasse dagligt og smid uønskede reklamer og aviser om til skrald.
Husk at sætte navn(e) på postkassen, så postbuddet og gæsterne kan finde dig! Disse bestilles gennem Heimstadens beboerformular her ”min bolig”
Der følger nøgler til entredør, lejlighed og postkasse med når du flytter ind.
Har du brug for flere kan disse bestille på Heimstadens hjemmeside på beboersiden.
Affald skal sorteres og smides i de retmæssige skraldespande.
Er du i tvivl, kan du se på Esbjerg kommune Sådan sorterer du dit affald (esbjerg.dk) hvor du hurtigt får svar på, hvordan affaldet skal sorteres.
Du kan komme af med dit husholdningsaffald, plastik, pap mm. i opstillede containere/affaldsspande i affaldsgård.
Det er af stor vigtighed at affaldet sorteres efter kommunens anvisninger, samt at affald nedbrydes til mindst mulig størrelse.
Spidse og stikkende genstande skal pakkes forsvarligt.
Affaldsindkast og miljøstation findes i gården
Daglig affaldshåndtering
Pap, flyttekasser, lange genstande, tæpper, aviser/blade og flasker skal bortskaffes på bebyggelsens affaldsplads i de respektive containere – eller på nærmeste miljøstation.
Miljøstation findes i gården / Miljøstation findes på område
Miljøaffald/storskrald skal afleveres på kommunens genbrugsplads
Navn på genbrugsstation
Navnet på din nærmeste genbrugsstation er Esbjerg Genbrugsplads
For generelle vejledninger til vedligehold i boligen, du som beboer selv står for, henviser vi til Heimstadens blog samt gør-det-selv-videoer på beboersiden: www.heimstaden.dk/beboer.
For øvrige spørgsmål, kan du se i husorden for din ejendom. Denne finder du på beboersiden for din ejendom.
Reglerne i denne beboermappe kan efterfølgende løbende ændres eller revideres af Heimstaden, såfremt der findes behov herfor.
Ordlyden i lejekontrakten går forud for beboermappen i tvivlsspørgsmål.