Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.
Ydervægge, bærende vægge, vægge mod nabolejligheder/opgange og lofter er lavet af beton.
Ikke-bærende indervægge er lavet af gasbeton.
Fra stikkontakter og lampeudtag er der ført ledninger lodret ned til gulvet, hvorfor der ikke må bores her.
Væggene i/mod badeværelset er lavet af jernarmeret beton og er kun 5 cm tykke. Der er vandrør og elinstallationer i væggene, hvorfor det er på eget ansvar, hvis man borer i disse vægge. Hvis man alligevel vil bore i væggene mod badeværelset, frarådes det at bore dybere end 3 cm og uden brug af slagbor.
Gulvet vaskes med normal sæbe beregnet til trægulve.
Anbefaling: Producenten anbefaler, at man bruger en hårdt opvredet klud ved gulvvask, da for meget vand vil gøre skade på gulvet.
Udsugningen på badeværelset, emhætten og evt. depotrum kører konstant. Derfor vil der blive skabt undertryk i lejligheden, hvilket kan medføre pibelyde fra døre og vinduer, hvis ikke friskluftsventilerne er åbne. Endvidere kan der blive suget luft ind fra omkringliggende lejligheder.
Anbefaling: Friskluftsventilerne skal være åbne konstant for at sikre tilførslen af frisk luft til lejligheden. Dette er samtidig med til at sikre et sundt indeklima.
Emhætten har to hastigheder. En grundindstilling og en forceret.
Man kan ikke høre motorstøj fra emhætten, da motoren sidder på taget af bygningen.
I forceret/tændt tilstand er den indstillet til at suge ca. 40 l/s. Det vil for nogle ikke føles som særligt meget, men det er nok til at klare almindelig madlavning.
Anbefaling: Producenten anbefaler, at man vasker filteret i opvaskemaskinen en gang om måneden for at sikre optimal sugeevne.
For at sikre optimal funktionsevne skal hvidevarerne vedligeholdes jevnfør beskrivelserne i hvidevarenes manual.
Manualer til hårde hvidevarer, eksempelvis køleskab, vaskemaskine, tørretumbler, kogeplade etc. forefindes ofte i lejligheden, når du flytter ind. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du finde manualer på internettet ved at søge på hvidevarens mærke og model.
Vejledning til at finde mærke og modelnr. til din hvidevare kan findes her: https://reservedele.nu/da/kundecenter/typeskilt
Sørg for jævnlig afkalkning af hvidevarerne.
Husk at lågen på vaskemaskine og opvaskemaskine skal holdes åbne efter brug, så maskinen kan tørre ellers kan der opstå dårlig lugt i maskinen.
Hvis du har problemer med dine hvidevarer, kan du kontakte teknisk afdeling via kontaktformularen nedenfor eller på siden Beboer.
Hvis der rekvireres håndværkere eller servicefolk til et problem i lejligheden, og der ved besøget ikke kan konstateres en fejl eller problemet skyldes forkert betjening eller manglende vedligeholdelse, vil fakturaen for besøget tilgå beboeren.
OBS: Håndværkere/servicefolk skal altid bestilles gennem teknisk afdeling.
Ejendommen er udstyret med affaldssug til husholdningsaffald.
Der må kun benyttes 15-20 liters affaldsposer, dette for at undgå tilstopning af skakten.
Derfor må der IKKE benyttes indkøbsposer og lign.
HUSK at binde knude på poserne inden de smides i skakten. Løst affald må ikke smides i skakten.
Pizzabakker skal rives i småstykker og lægges i en pose, før de må komme i affaldsskakten.
Pap, aviser, glas, og elektronik kan afleveres i de opstillede containere i området – Storskrald henvises til nærmeste genbrugsstation.
Der må ikke afleveres madaffald i disse containere, da det tiltrækker rotter.
Alt andet affald er man som beboer selv ansvarlig for at bortskaffe.
Nærmeste genbrugsstation ligger:
Bådehavnsgade 50, 2450 København SV.
Åben: Hverdage 10-18. Lørdage/søndage og helligdage: 10-17
For at få opsat, tilføjet et navn eller få rettet eventuelle fejl på navneskiltet skal der rettes henvendelse til teknisk afdeling. Kom direkte i kontakt med os gennem kontaktformularen på siden Beboer. Når du vælger emne til navneskilte, sikrer vi, at dine henvendelser bliver registreret korrekt og besvares hurtigst muligt.
For at få lavet ekstra nøgler skal man kontakte teknisk afdeling gennem kontaktformularen på siden Beboer.
Det samme gør sig gældende, hvis der er problemer med nøgler eller man mister en nøgle.
Ejerforeningen varetager trappevask og renhold af opgangene samt vedligeholdelse af gården.
Det er tilladt at anvende grill på altaner og terrasser. Følgende forholdsregler skal overholdes ved brug af grill: Grillen skal placeres på et ikke-brændbart underlag. Det er ikke tilladt at anvende tændvæske. Grillen bør holdes væk fra ruder, da disse ellers kan springe. Sørg for altid at have vand til slukning i nærheden. Forlad ikke grillen før den er slukket.
Det er muligt at parkere cykler i cykelskurene ved parkeringspladsen.
På terræn bedes man altid anvende de opstillede cykelstativer ved parkering af cykler.
For øvrige spørgsmål, kan du se i husorden for din ejendom. Denne finder du på beboersiden for din ejendom.
Reglerne i denne beboermappe kan efterfølgende løbende ændres eller revideres af Heimstaden, såfremt der findes behov herfor.
Ordlyden i lejekontrakten går forud for beboermappen i tvivlsspørgsmål.