Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Ledig stilling

Vi søger ejendomsmægler til vores udlejningsteam (trekantområdet)

Vi søger ejendomsmægler til vores udlejningsteam (trekantområdet)

Kan du drive boligudlejning fra første interesse til lukket kontrakt? Har du en stærk kommerciel drivkraft og forstår, hvordan du tilføjer værdi til de ejendomme, du arbejder med? Er du servicemindet og motiveres af at realisere små og store familiers boligdrømme? Så kunne stillingen som udlejningskonsulent hos Heimstaden Danmark måske være noget for dig.

Heimstaden opkøber, udvikler, sælger og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark består vores portefølje af cirka 450 ejendomme med mere end 21.000 lejeboliger i hele landet - både nybyggede, nyere og ældre ejendomme.

Vi søger en dynamisk og engagered udlejningskonsulent til vores team i Jylland, nærmere betegnet Trekantsområdet (Vejle, Horsens og Kolding) - og vi har brug for dig til at styrke vores tilstedeværelse på landkortet.

Hvad vi tilbyder:

  • Fleksibilitet: Planlæg din egen arbejdsdag
  • Teamwork: Arbejd tæt sammen med et passioneret team af 17 kolleger
  • Udvikling: Muligheder for personlig og faglig udvikling i en voksende virksomhed
  • Firmabil: Til rådighed for besigtigelser og fremvisninger
  • Socialt: Tilknytning til vores kontor i Aarhus med +30 kollegaere

Dine opgaver vil inkludere:

  • Udarbejdelse af boligannoncer og bestilling af fotomaterialer
  • Direkte kundekontakt gennem fremvisninger, telefon og e-mail
  • Planlægning og koordinering af åbent hus-arrangementer
  • Vedligeholdelse af boligdata på vores digitale platform
  • Indsamling af data til rapportering og bidrag til fastsættelse af lejeniveauer
  • Øvrige administrative opgaver.

Hvem er du?

  • Du har erfaring som ejendomsmægler eller inden for boligudlejning
  • Du har kørekort og en ren straffeattest
  • Du kommunikerer flydende på dansk og ubesværet på engelsk
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til vores konstante forbedring af boligtilbud.

Personlige egenskaber:

  • Du arbejder struktureret og tager ejerskab for dine opgaver
  • Du opsøger samarbejde og trives i en udadvendt rolle
  • Du er dygtig til at forstå og afkode menneskers behov
  • Du har en naturlig interesse for at yde fremragende kundeservice

Ansættelsesvilkår:

  • Fastansættelse på 37 timer om ugen
  • Fast månedsløn med pension, sundhedsforsikring, frokostordning, personaleforening, betalt internet, sportsaktivitet mv.  
  • Forventet weekendarbejde én dag om ugen, mod en ugentlig fridag på en hverdag

Hvordan ser hverdagen ud hos os?

Forestil dig en arbejdsdag fyldt med spænding, samarbejde og en smule sjov. Hos Heimstaden arbejder vi ikke kun med ejendomme; vi arbejder med mennesker og deres hjem. Hver dag er en ny mulighed for at gøre en forskel!

Vi er i dag 240 gode kolleger, der arbejder ud af vores kontorer og hubs i København, Odense og Aarhus.

Vi stræber efter at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.

Sådan ansøger du:

Er du klar til at tage udfordringen op? og kan du identificere dig med Heimstadens værdier DareCare & Share? Så send os dit CV og bliv en del af Heimstaden-familien! Vi bruger test i udvælgelsesprocessen da vi kender værdien af at udfordre ubevidst bias og vigtigheden af, at fokusere på den enkeltes fulde potentiale og kompetencer. 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan de rettes til Head of Letting Patrick Boe Petersen tlf.: +45 60 98 77 66.

Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 163.000 lejeboliger i 9 lande og en samlet porteføljeværdi på 347 milliarder svenske kroner. Vi køber, udvikler og forvalter lejeboliger i et evighedsperspektiv. Guidet af vores skandinaviske arv og vores værdier, Care, Dare & Share, udlever vi vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedrehverdag. Heimstaden er noteret på Nasdaq First North Growth Market. Læs mere på www.heimstaden.com

Vi kender værdien af at udfordre ubevidst bias og vigtigheden af, at fokusere på den enkeltes fulde potentiale og kompetencer. Derfor beder vi ikke ansøgere om en motiveret ansøgning, når de søger vores stillinger, men bruger test som et værktøj i processen. På denne måde sikrer vi, at vi ikke går glip af kandidater som måske har mindre erfaring, men alligevel ville bringe den rette indstilling, kompetencer og forudsætninger for at lykkes i rollen. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os.