Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Spørg os

Faglig stærk ejendomsadministrator 30-37/t ugentligt

Er du klar på en rejse i en travl og innovativ virksomhed, hvor alle er lige, og hvor vi arbejder for det samme fælles mål – At skabe boliger med omtanke. Så er du måske vores nye ejendomsadministrator.

Heimstaden opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Europa. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber vi værdi for vores beboer. Vores vision er at forenkle og berige vores lejers hverdag gennem boliger med omtanke.

I Danmark forvalter vi vores egen ejendomsportefølje på mere end 10.000 lejemål i nyopførte og ældre boligudlejningsejendomme i hele landet.

Om stillingen

Du vil få din daglige gang på vores kontor nær Nørreport. Hvor du vil have ansvar for din egen portefølje af primært OMK-ejendomme. Som ejendomsadministrator hos Heimstaden får du en spændende og fleksibel hverdag med stor selvstændighed og højt til loftet.

Du vil indgå i et team på 11 velkvalificeret og engagerede kollegaer. Din hverdag indebærer også et tæt samarbejde på tværs af organisationen med de øvrige kollegaer i Heimstaden. Derfor er det vigtigt, at du evner at være en holdspiller, der formår at holde fokus på opgaverne og de overordnede mål.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvarlig for egen portefølje
  • Lejer- og myndighedskontakt
  • Udarbejdelse af varslinger og OMK-regnskaber
  • Udarbejdelse af forbrugs- og fællesregnskaber

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har stor erfaring med udarbejdelse af OMK-budgetter, moderniseringer, varsling og opkrævning
  • Har erfaring med skatter, afgifter, GI og forbedringsvarslinger
  • Forstår finansdelen
  • Trives med at tage selvstændige beslutninger

Det er en forudsætning for jobbet, at du har en faglig og relevant baggrund som ejendomsadministrator og besidder gerne, men ikke et krav, EA-uddannelsen. Du har en god praktisk erfaring med de ovennævnte opgaver og behersker IT, herunder Unik Bolig 4 og MS Office-pakken på et højt niveau.


Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Er struktureret, selvstændig og løsningsorienteret
  • Er dedikeret og ærekær for det ansvar, du får tildelt
  • Trives i et dynamisk og uformelt miljø med kort vej til beslutningerne og højt til loftet
  • Betegner i øvrigt dig selv som en stærk teamplayer

 

Stillingen er på et timeantal mellem 30-37 timer om ugen, alt efter hvad der passer kandidaten.


Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden? 
Som vores kommende ejendomsadministrator bliver du del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor iværksætterånden hersker, og hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

Genvejen til tilfredse beboer går gennem dedikerede medarbejdere. Derfor sigter vi mod at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling. Det hjælper vi på vej med attraktive personalegoder som frokostordning, pension og Sundhedsforsikring, fitness, løbe- og yogatilbud, sociale arrangementer og meget mere.

 

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.  Har du spørgsmål til stillingen eller vil du høre mere, kan du kontakte Administrationschef Tina Hansen på telefon +45 31 25 41 98

For at holde rekrutteringsprocessen så fordomsfri som muligt, er det vigtigt for os at understrege, at den eneste information, vi behøver om dig er din kontaktinformation, adresse og et komplet CV med din erhvervserfaring. Vi behøver ikke information om dit navn, alder, baggrund, da dette ikke siger noget om dig og dine kvalifikationer. Vi ser frem til at modtage din ansøgning hos Heimstaden!