Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Mød naboen: Et liv fuld af pitstop

Landmand, lærer, far, sælger og selvstændig. Tilværelsen har bragt Kaj Kongsted vidt omkring. Efter mange år på farten, er han vendt retur til hjemegnen.

Udgivet den 2. december 2020

Flaget vajer op mod den skydækkede himmel. Fra bakketoppen er der udsyn til byens centrum, som folder sig ud på begge sider af fjordens indløb. Vi er på Ringparken i Haderslev. Det med flaget vender vi tilbage til.

På Ringparken bor Kaj Kongsted på 76 år. Her har han boet siden 2008, og her har han tænkt sig at blive. Men det har ikke altid været sådan.

Vi møder Kaj til en kop kaffe og en snak om vejen til den lille etværelses lejlighed. En relativt spartansk bolig for en mand, der har levet et langt og indholdsrigt liv, og som undervejs har stiftet familie, fået børn og børnebørn.

”Jeg har altid haft en vis trang til at leve minimalistisk. En overgang drømte jeg om at have en homecar og bo i den. Jeg skal ikke have en masse rum,” fortæller Kaj fra spisebordet midt i stuen, der også udgør køkken og soveværelse.

En rejse begynder

Mange af møblerne i lejligheden er genbrug eller ting, Kaj har arvet. Som den smukke orgelpibe fra barndomskirken, hvor Kaj både er døbt og konfirmeret. Eller chatollet som Kajs oldefar – der både var udlært murer, tømrer og snedker – har lavet til Kajs morfar.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kaj_chatol

”Det har fulgt mig hele vejen rundt,” forklarer Kaj om rejsen, der startede i 1944 på en gård i Vilstrup, en landsby syv kilometer fra Haderslev.

”Vi havde 30 hektar jord. Men på den tid, da jeg stod klar som færdiguddannet landmand, begyndte landbruget at stramme til. 30 hektar jord er jo ingenting i dag; det er alt for lidt til, at det kan løbe rundt”, fortæller han.

Læs også: Hvilken nabotype er du?

Derfor flyttede Kaj ret hurtigt til Århus, hvor han fik arbejde som kursusassistent på Unge Hjems Højskole og underviste i forskellige kurser for blandt andet slagteriarbejdere og murere.

Sælger, kordegn og landmand

Højskolen kunne dog ikke fastholde den livsnysgerrige Kaj, som efter få år søgte mod nye eventyr. Det fandt han først som sælger for Kastrup Holmegaard, en plastfabrik ved Bramdrupdam nord for Kolding – her var han tre år – for dernæst at skifte spor til kordegn ved Seest Kirke.

Allerede få år efter, begyndte udlængslen igen at trække i Kaj.

”Der er så meget landmand i mig: Jeg er vokset op i landbruget og uddannet landmand med både landbrugsskole og højskole. Derfor fyldte det mere og mere, om jeg kunne flytte tilbage til landbruget”.

Svaret fandt Kaj hos en korn- og foderstofforretning i Kolding Havn, hvor han gik i voksenlære og blev udlært. Derefter fik han ansættelse som salgskonsulent hos DLG i Kolding, hvor han var i en årrække.

Jeg har altid haft en vis trang til at leve minimalistisk. En overgang drømte jeg om at have en homecar og bo i den. Jeg skal ikke have en masse rum.

Det var også i disse år, at Kaj slog sig ned som familiefar, og det lå vel i kortene, at den omrejsende landmandssøn endelig havde slået sig til ro. Men sådan skulle det ikke gå.

Livet på landevejen

”I den tid kørte vi rundt og solgte korn- og foderstoffer til landmændene. Da der var en vis økonomisk krise, fik vi det, man kaldte høst- og kornpantebreve som betaling,” siger Kaj og uddyber:

”Det vil sige, at vi ejede landmændenes høst forlods. Og det kunne jeg ikke rigtigt med. Det var vel en form for bondefangeri.”

Læs også: Undgå at hælde anden og grisen i afløbet

Derfor søgte Kaj tilbage til folkekirken igen og blev bogholder, kapel- og krematorieassistent på Kolding kirkegård. Da ægteskabet få år efter gik i opløsning, drog Kaj tilbage mod Haderslev, hvor han fik arbejde ved den lokale kirke – og startede op som selvstændig ved siden af.

”Det var et all around-servicefirma: Jeg tilbød avisdistribution, trapperengøring og var sågar forbi posthuset på et tidspunkt, hvor jeg hjalp med at sortere post om morgenen”.

Det var også på den tid, Kaj indfriede sin drøm om at bo i en homecar. Det gjorde han et års tid, men erkendte så, at livet på landevejen ikke helt var som forventet.

”Man må jo nok erkende, at Danmark ikke helt er til den levevis. Man skal have en fast bopæl. Men så fik jeg prøvet det af”.

Og så var der det med flaget…

Fast bopæl har Kaj haft de seneste 12 år på Ringparken i Haderslev. Og her føler han sig for første gang rigtigt hjemme. Også selvom en stor del af dagen tilbringes uden for hjemmet.

For selvom han har levet et liv med mange pitstop, har Kaj altid engageret sig, hvor han er: i de lokale kirkekor, som kommunalformand for Kristeligt Folkeparti i Kolding, som blog- og læserbrevsskribent – og ikke mindst som selvudnævnt flagmand på Ringparken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kaj ved computeren

Det er også Kaj, der har hejst flaget i dagens anledning.

”Efterhånden som det tidligere flaggilde faldt fra, trådte jeg til. Derudover passer jeg blomsterbedet, samler affald på ejendommen og tillader mig også at vaske skiltene en gang om ugen. Det passer mig vældigt godt at holde tingene pænt,” siger Kaj om det engagement, han lægger i ejendommen og det hjem, der nu er blevet hans base.

Er der et sted, du mangler at bo?

”Nej, her er godt. Jeg er kommet for at blive. Og ellers ligger plejehjemmet jo lidt nede af vejen – så må jeg rulle derned, når jeg ikke selv kan klare det mere. Men jeg vil helst bæres ud herfra”.