Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Spørg os Info vedr. coronavirus

Katrine fra Administration

I ‘Mød Heimstaden’ fortæller forskellige kolleger om deres arbejde i Heimstaden – og hvordan de skaber boliger med omtanke.

Udgivet den 5. marts 2020

Hils på Ejendomsadministrator, Katrine. Som navnet antyder, administrerer teamet hver deres portefølje af ejendomme, hvilket bl.a. inkluderer bogføring, udarbejdelse af skatter og afgifter, varsling til lejere og udsendelse af vand- og varmeregnskaber.

Administration har også den vigtige dialog med beboerrepræsentationerne i ejendommene, samarbejdet med kommuner og meget andet.

Hvordan ser din dag typisk ud?

“Jeg starter typisk min dag med at følge op på de henvendelser, som er tikket ind. Afhængig af hvilken dag, det er på måneden, har forskellige opgaver fokus – det kan være budgetter på ejendommene eller vand- og varmeregnskaber.

Vi agerer lidt bindeled herinde, da vi har hovedansvaret for, at alt kører på ejendommene og at der bliver fulgt op på henvendelser fra beboerne. På den måde arbejder vi tæt sammen med både kundeservice, driftsledere og udlejning.

I jobbet skal man både elske at tale med mennesker, sidde med tal og have en vis interesse for jura. Vi tager os af mange henvendelser af retslig karakter, så vi kan sikre den juridiske bistand. Vi kender lejeloven og de juridiske facts, derfor er der meget sparring mellem os og resten af afdelingerne i huset,” fortæller Katrine.

Læs også: Mød Heimstaden – Jette fra Økonomi

Hvorfor har du valgt at arbejde i Heimstaden?

“Det er en jordnær virksomhed til trods for, at vi vækster meget. Her er plads til, at alle kommer med input og man kan være med til at forme arbejdsrammerne. Vi får en masse ansvar og det er fedt!

Vi adskiller os i markedet, da vi selv ejer alle ejendomme, der administreres. Det giver mulighed for at optimere arbejdsprocesserne hele tiden, og så kan der gøres mere for lejerne, end man almindeligvis kan.

Vi vurderer alt fra sag til sag, da det jo involverer rigtige mennesker – vores beboere og der er som regel ikke et rigtigt/forkert svar. Det er en konkret vurdering fra gang til gang,” fortæller Katrine og fortsætter;

“Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag. Vi har det godt og sjovt med hinanden, mens det stadig er professionelt over hele linjen. Og så sætter jeg pris på en god work-life-balance.

At vi er med til at udvikle Heimstaden og være del af et mere anderledes set-up er meget inspirerende, men dét der fylder mest for mig er, at lejerne skal behandles godt. Vi er Friendly Homes, boliger med omtanke, og det tænker vi ind i alt, vi gør,” fortæller hun.

Læs også: Mød Heimstaden – Steen fra Teknisk afdeling

Hvordan foregår samarbejdet på tværs af afdelingerne?

“Hele huset hænger sammen og vi arbejder som én stor familie med et fælles mål – at skabe de bedste boliger og forhold for vores beboere.

Vi er Friendly Homes, boliger med omtanke, og det tænker vi ind i alt, vi gør.

Jeg har det fantastisk med mine kolleger, hvilket jo også er vigtigt for samarbejdet på kryds og tværs. Alle er gode til at bruge hinandens kompetencer og kan bidrage med noget forskelligt. Der er højt til loftet og det skaber både god stemning, udvikling og gode samarbejder.”

Information vedr. coronavirus

Læs Heimstaden Danmarks generelle forholdsregler og opdateringer.