Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Info vedr. coronavirus

Kombiner din afkalkning med rengøring

Flager af kalk omkring varmelegemet i elkedlen og tilstopning af brusehovedet – kalk er noget der opstår i ethvert køkken og badeværelse. Det trækker både te- og kaffebrygningen i langdrag og kan koste på dyrt på kontoen, da de tilkalkede el-apparater, bruger markant mere strøm.

Udgivet den 2. juni 2020

Når elkedlen eller kaffemaskinen trænger til en omgang afkalkning, er den klare husholdningseddike ofte den bedste løsning. Den kan nemlig genanvendes til anden rengøring til gavn for både klimaet og pengepungen (og så er det nemt!).

  1. Bland først en del husholdningseddike med en del vand og hæld det i din elkedel, kaffemaskine eller i en skål, hvor f.eks. brusehovedet kan hvile. Efter det har stået i ca. en time, bør du køre kaffemaskinen eller koge elkedlen igennem en eller flere gange og derefter skylle efter med rent vand.

    Læs også: Derfor bør du lufte ud hver dag

  2. Når afkalkningen og rengøringen er klaret, hælder mange det brugte afkalkningsvand direkte i afløbet. I stedet kan du med fordel benytte blandingen til rengøring af toilet, armatur eller vask.

    Fordel afkalkningsvandet i toilettet – særligt i kanterne – og lad det trække. Herefter kan du skrubbe efter med wc-børsten eller med en svamp. På den måde får du både bugt med både kalkrester og snavs – med grøn samvittighed.

Du bør altid være opmærksom på brug af eddike eller andre typer af syre på overflader som marmor, emalje eller terrazzo, da det kan efterlade skader og permanente pletter.