Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Beboer

Hjælpecenter

Stormflod: Har du sikret dit indbo i kælder og skur ?

Vinden er allerede begyndt at tage til og i løbet af fredag og lørdag den 20. og 21. oktober 2023  vil Danmark blive ramt af stormflod – den værste i over 110 år.

Stormfloden forventes særligt at påvirke kysterne i Østersøen, Øresund (Fra København og sydover), Lillebælt samt de sønderjyske fjorde.

Vi opfordrer derfor alle beboere til at gøre en ekstra indsats for at sikre indbo i kælderrum og/eller i skur:

Sørg for at genstande er pakket i plastik/lufttætte beholdere – undgå organiske materialer – og at alt er hævet fra gulvet på plastpaller eller lignende.

Hvis du har genstande, du er særligt glad for, anbefaler vi at du opmagasinerer dette i din bolig, indtil vandstanden igen er normal.

Risiko for storm: Husk også have- og altanmøbler
DMI advarer desuden om stormende kuling med vindstød af stormstyrke for en større del af landet - særligt i Kattegatområdet.

På grund af blæsten, anbefaler vi, at du tager løsøre ind fra altaner/terrasser og sørger for at evt. møbler er surret godt fast.

Følg med i DMIs varslinger her: dmi.dk/varsler
→ Læs Bolius' tips til, hvordan du forbereder dig til stomflod her: bolius.dk/vandetkommer/stormflod

Heimstaden, HeimstadenOprettet: 19. october 2023, kl. 14:52

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Vær venligst opmærksom på at det er et offentligt forum, så venligst undgå at angive personlige oplysninger eller anden personfølsom information.

Dit navn og indlæg kan ses af alle. Din e-mail vises aldrig offentligt.