Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Beboer

Heimstadens kundeforum

Information vedrørende coronavirus - opdateret 13.05.20

Coronavirussen (COVID-19) kan give anledning til mange spørgsmål og bekymringer. Derfor følger her en række anbefalinger til, hvad du kan gøre for at undgå sygdommen eller søge mere information, hvis du har mistanke om, at du kan være blevet smittet.

Forebyg smitte fra coronavirus
Coronavirus er en virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Coronavirussen spreder sig hurtigere mellem mennesker end en almindelig influenza-virus.

Derfor er det godt at følge almindelige hygiejneråd:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring og udluftning – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte.

Hvornår skal du søge hjælp? 
De smittede har haft symptomer på lungebetændelse: med fx hoste, åndenød og feber.

Har du mistanke om, at du er smittet med coronavirus, kontakt da myndighedernes hotline på: +45 70 20 02 33.

Du kan læse mere på : www.politi.dk/corona

HVAD GØR HEIMSTADEN? (OPDATERET 13-05-2020)

For beboere 
NYT: Vi åbner nu op for servicebesøg og udbedring af ikke-akutte forhold i boligen. Vi tager dog fortsat en række forholdsregler, når vi kommer ud.

Når vi besøger, vil du opleve, at vi ikke giver hånd, når du møder os, og at vi måske beder dig holde afstand. Det er ikke et udtryk for uhøflighed, men blot for at være på den sikre side. Vi håber på jeres forståelse og samarbejde i disse tilfælde – Og at du som beboer vil hjælpe og kontakte os for at aftale en ny tid, hvis nogen i husstanden bliver syge med influenzalignende symptomer med fx hoste, åndenød og feber.

Al arbejde på og udenfor vores ejendomme vil fortsætte som hidtil.

For boligsøgende og kommende beboere 
I lyset af corona-situationen afholder vi i øjeblikket ikke åbent hus, men tilbyder i stedet trygge fremvisninger 1:1 eller via video. Kontakt vores udlejningskonsulenter, de står klar til at møde dig med et smil.

Har du spørgsmål? Så kontakt os her

Ved ind- og fraflytninger 
Vi afholder fortsat ind- og fraflytningssyn efter planen, dog med en række forbehold i lyset af corona-situationen.

Du kan læse information vedr. indflytningssyn her og fraflytningssyn her 

NYT: Vedr. vand- og varmeregnskaber
Regeringen har forlænget fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber (vand og varme) overfor lejere i både boliglejemål og erhvervslejemål som et led i håndteringen af COVID-19. Læs mere her: Information vedr. udskudt frist for forbrugsregnskaber (water and heating accounts) - coronavirus

---
Har du spørgsmål? Så kontakt os her - Husk at Heimstaden tilbyder 24H-service.

ØVRIGE SPØRGSMÅL

Hvad gør Heimstaden mht. rengøring i opgangene?
Vi har taget en række tiltag for at mindske risikoen for smittespredning, herunder har vi øget fokus på rengøring af fællesarealer ift. at afspritte berøringsoverflader som håndtag, gelænder og elevator.

Det er dog vigtigt at understrege, at den personlige håndhygiejne fortsat er det allervigtigste redskab – så husk at vaske og afspritte hænder, så ofte som muligt. Særligt når du har været uden for.

Hvad er retningslinjerne for børn og leg?
Mange spørger i disse dage - forståeligt nok - til retningslinjer for børn og legeaftaler i lyset af corona-pandemien. Sundhedsstyrelsen har samlet en række anbefalinger og retningslinjer for alle børnefamilier, som du kan læse her.

Hvis du oplever støj fra byggearbejde?
Flere beboere oplever at blive påvirket af støjgener i denne tid, hvor flere opholder sig hjemme i løbet af dagen.

I forbindelse med igangværende byggearbejde på ejendommene og/eller i lejemålene, har vi forståelse for, at støj kan være en ekstra belastning. Samtidig mener vi, at det er vigtigt for sikringen af danske arbejdspladser, at så mange som muligt holder arbejdet i gang. Vi forsøger at planlægge, så vi minimerer støjniveauet i det tilfælde, det er muligt.

Hvis du oplever larm fra naboerne i ejendommen?
Vi står alle i en helt ekstraordinær situation, som kræver tilvænning, gensidighed og en vis portion tålmodighed. Vi er alle påvirkede af at være flere personer hjemme i lang tid ad gangen. Derfor opfordrer vi til ekstra fokus på det gode naboskab og forståelse for hinandens situationer.

Hvis støjen generer dig, anbefaler vi i første omgang, at du banker pænt på hos din nabo og tager en snak om, hvordan I kan udvise hensyn overfor hinanden.

Vi håber, vi kan samarbejde os igennem denne specielle tid for alle – og beder jer udvise ekstra opmærksomhed på egne og naboskabets vegne.

---
Husk det gode naboskab – og at smilet er den korteste vej mellem mennesker. Få inspiration på vores Facebook-side til hjemmeliv og naboskab.

To read this in English, click here.

HeimstadenOprettet: 28. February 2020, kl. 15:18
  • Min nabo er lige kommet hjem fra Thailand og hoster helt vildt i sin have,vi har bittesmå haver,kun med en hæk imellem,kan jeg blive smitte,når jeg sidder 2m væk ,i min lille have
    ViviBesvaret: 11. April 2020, kl. 09:49
  • Hej Vivi

    Det er desværre helt umuligt for os at svare på.
    Det gælder jo for os alle at sørge for at hoste/nyse i ærmet osv. men om det kan smitte "over hækken", det er vi ikke lægefagligt dygtige nok til at kunne give dig et sikkert svar på.

    Vi vil henvise dig til myndighedernes hotline på: +45 70 20 02 33.

    God påske
    Frank - KundeservicechefBesvaret: 11. April 2020, kl. 18:51

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Vær venligst opmærksom på at det er et offentligt forum, så venligst angiv ingen personlige oplysninger eller anden information

Dit navn og indlæg kan ses af alle. Din e-mail vises aldrig offentligt.