Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Vis lejemål

Erhvervslejemål på samlet 2540 m2 i Silkeborg

Thrigesvej 2, 8600 Silkeborg

Lokalerne udgør en del af en større erhvervsejendom, hvor de øvrige lejere er; Silkeborg beslag og værksted, Au2parts ApS og Le Gateau.

Denne del af bygningen består af 2 højloftede haller (hal 1 og 2) samt pæn kontorsektion.

Begge haller er med ca. 5,5 meters loftshøjde og med gode af- og pålæsningsfaciliteter fra ramper og porte.

Kontorsektionen har syv individuelle rum, som egner sig både til enkelt- og flermandskontorer samt til møderum. Desuden personalefaciliteter som toiletter og personalerum o.l.

Kontorsektionen har direkte forbindelse til hal 1, som har videre adgang til hal 2.

Under en del af lejemålet er der 514 m² kælder, som egner sig fint til opbevaring – der evt. kan lejes med.

Bygningsudformningen, indretningen og faciliteterne gør sammen med placeringen, at lejemålet er særdeles anvendeligt til en handels- og/eller engrosvirksomhed.

Området

Med en beliggenhed lige ved rundkørslen ved kraftvarmeværket på Nordre Højmarksvej og kun nogle få hundrede meter fra motorvejen er her tale om et særdeles dynamisk og attraktivt erhvervsområde.

Adgangen til og fra nabobyerne Herning og Aarhus kan ske på under en halv time, så placeringen er logistisk optimal.

Blandt de nærmeste naboer findes Sanistål, Silkeborg Plast, Alux, Bluebay Marine, Silkeborg Slagteren, Silkeborg Busselskab, JN Data, SPX Flow Technology med flere, så her foregår hele tiden udvikling og vækst.

P-forhold:Omkring bygningerne er der gode fælles parkeringspladser for ejendommens lejere og gæster.

Dirch Djernæs Telefon: +45 20 30 22 90 Send en e-mail
Erhvervsudlejning Telefon: +45 70 23 82 33 Send en e-mail