Det var bestemt ikke givet, at Lajla og Johnny Frederiksen skulle havne på Mosevænget i Sorø.

Før de valgte at rykke teltpælene op og flytte nordover havde de hver for sig og sammen tilbragt over fire årtier i Mørkhøj lidt nord for København.

Her fandt de sammen, da Lajla var blot 13 år og Johnny 16 år. Og her opfostrede de deres to børn samt et utal af kæledyr i lejligheden på Mørkhøjvej, der i medgang og modgang forblev deres hjem i mange mange år.

Et nedbrændt hjem med mange minder

For modgang har der været: En tidlig morgen i maj 1994 måtte hele familien springe ud af sengen, da der opstod brand i en nabolejlighed.

Fra det ene øjeblik til det andet kunne Lajla og Johnny stå der på parkeringspladsen med deres to små børn i hånden og se til, mens deres hjem brændte ned for øjnene af dem – Uden mulighed for at gøre noget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fotoalbums, hjemmevideoer, børnenes legetøj og alt, hvad familien havde fyldt deres hjem med af minder og yndlingsting, forsvandt på et splitsekund.

Det blev til syv lange måneder, hvor den lille familie måtte stå sammen for at holde fast i hverdagen i det, der på mange måder føltes som at starte fra nul.

Mennesker skaber et hjem, ikke ting

Selvom branden er en oplevelse, de begge gerne ville have været foruden, så er hverken Lajla eller Johnny i tvivl om, at den også har givet dem vigtig læring med på vejen.

“Da vores hjem brændte, fandt vi ud af, hvad der er noget værd her i livet. Og det er alt det, der trækker vejret. Ikke andet,” siger Lajla og tilføjer:

“Man var aldrig kommet over det, hvis man havde mistet et familiemedlem … alt andet kan erstattes.”

Noget de egentlig altid har vidst, blev ekstra klart for dem i dagene efter branden: Nemlig at du kan købe nok så mange ting, men det, der udgør et hjem, er de mennesker, der fylder det ud.

Læs også: Dyrk gårdmiljøet og lad fællesskabet vokse

For Lajla og Johnny er disse mennesker først og fremmest familien. Børnene og børnebørnene, som du ikke behøver tilbringe mange minutter i parrets selskab for at vide, er kernen i deres liv.

I fin tråd med Lajla og Johnnys egen opvækst, bosatte børnene sig ikke langt fra reden, da de flyttede hjemmefra. Og sådan forblev det i mange år. Lige indtil først sønnen Mark valgte at flytte til Næstved og siden datteren Kira tog turen til Sorø med mand og børn.

Som Lajla beskriver det, føltes det som om en lille gnist døde indeni, da det stod klart, at datteren, svigersønnen og de tre børnebørn ikke længere ville være ”blot en husblok væk”.

Følelsen af hjemme fra første sekund

Der gik hellere ikke mere end et halvt år, før Lajla og Johnny – der ellers havde forsvoret at de nogensinde ville forlade Mørkhøj – en kold januardag i 2019 fandt sig selv blandt flyttekasser og mudrede møbler i et rækkehus i Sorø.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men for Lajla var der ingen tvivl; det sekund hun trådte ind over dørtærsklen på Mosevænget, var hun hjemme.

“Jeg skal stadig nogle gange knibe mig selv i armen for at tro på, at det virkelig er her vi bor. Midt i smørhullet. Det er jo bare fantastisk,“ siger Lajla og smiler stort.

Med flytningen fik Lajla og Johnny opfyldt deres største ønske, nemlig at få samling på familien. Og de fik også mere end det:

Parret er nemlig ikke i tvivl om, at de mange gode naboer, som fulgte med den nye bolig på Mosevænget, har haft stor betydning for, at de er faldet godt til i Sorø.

Læs også: Fem forslag til at skabe fantastisk naboskab

“Vi føler, at vi har fået en større familie… Det fællesskab, vi har med naboerne, gør, at vi ikke føler os fremmede,” siger Johnny

For Lajla og Johnny indebærer et godt naboskab både, at man kan være fælles om en hyggelig halloweenfejring, og også at du kan bede naboen om at klappe i, hvis de er lidt for højlydte på den anden side af hækken.

Altid i en venskabelig tone og med et glimt i øjet, selvfølgelig.

Et sted hvor man tør trække vejret

De vågne timer, der ikke tilbringes i selskab med børn, børnebørn eller naboerne, står for Johnny og Lajla i kreativitetens tegn. Allerede når du ankommer ved den sorte havelåge, får du et praj om, at dette hjem rummer en kreativ familie:

Postkassen er dekoreret med skeletter – Johnnys store passion for tiden – og lige inden for lågen bydes du velkommen af et udvalg af perlekreationer i alle verdens farver og motiver.

Det viser sig blot at være én af Johnny og Lajlas mange kreative hobbyer, der foruden musik, diamantmaling, strikning og papirklip præger hjemmet i selskab med børnebørnenes tegninger og adskillige samleobjekter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blandingen af hobbyprojekter, børnetegninger og fund er for Johnny med til at gøre hjemmet et rart sted at være. Helheden, som han udtrykker det.

“Vi er ikke sådan nogen, der stræber efter det fineste fine. Vores hjem er meget almindeligt, et sted hvor man kan være, og hvor man tør trække vejret,” som han siger.

Og netop de personlige små indslag er med til at gøre hjemmet til et rigtigt hjem – selvom parret da ikke helt vil afvise, at de måske vil følge efter, hvis datter og svigersøn gør alvor af drømmen om en trelænget gård.

“Jeg kan da godt drømme om at bo på en trelænget gård engang,” siger Lajla og slår hurtigt efter et stort smil op:

”Men på den anden side, så ville jeg jo skulle forlade det her”.