Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Info vedr. coronavirus

Stuhrs Brygge og Flydedokken

Ved havnefronten i Aalborg ligger Stuhrs Brygge og Flydedokken – med Limfjorden som nærmeste nabo. Læs med her, hvor vi zoomer ind på ejendommen i et mix af gammel havnehistorie med et moderne twist.

Udgivet den 17. januar 2020

Stuhrs Brygge og Flydedokken stod færdige i 2005 med 160 lejeboliger. Bygningerne ligger vinkelret på fjordkanten, hvilket bidrager til at skabe en smuk visuel kontakt til fjorden fra selve området.

Ejendommen tager afsæt i den gamle industrihavns historie, hvor de to fritliggende længehuse smelter sammen med havnefrontens maritime omgivelser.

Omkring Stuhrs Brygge og Flydedokken er der skønt uderum med plads til både privatliv og fællesskaber – her er store græsarealer, få minutter til indkøb og en legeplads, som familiens mindste kan bruge.

Langs havnefronten finder du gode gå- og løberuter, hvor den friske havluft kan nydes til fulde. Kort fra ejendommene ligger Østre Havn Strandpark og Østre Anlæg, mens Aalborg centrum også blot er en kort cykeltur væk.

Flere af boligerne har desuden eget private uderum i form af store, solrige altaner med udsigt til havnen og Limfjorden. 

(artiklen fortsætter under billedet)

Et mix af gammel havnehistorie og moderne ejendomme

Stuhrs Brygge og Flydedokken er kendetegnet ved den unikke beliggenhed på vandkanten. Ejendommenes arkitektoniske stil falder i tråd med havnens æstetik, der både byder på siloer, rå fabrikshaller og nyere, moderne ejendomme. 

Bygningernes to længehuse indrammes af havnefronten, og grønne græsarealer og byder samtidig på gode parkeringsmuligheder til både bilen og cyklen.

Læs også: arkitekTUREN – Schades Have

Lyssætningen langs havnekajen danner en visuel helhed mellem boligområdet, vandet og byen og medvirker til ønsket om at styrke Aalborgs identitet som ’Byen ved fjorden’.

Dette er også tænkt ind i ejendommens arkitektur, hvor de store vinduespartier forener boligerne med de omkringliggende natur- og havneområder.