Brug Google til at oversætte siden. Heimstaden er ikke ansvarlig for oversættelsen.

Info vedr. coronavirus

Indret din altan efter årstiden: Forår

Dagene bliver længere og solens stråler varmer mere og mere – foråret er lige om hjørnet! Nu er det tid til at stille altanmøblerne ud og nyde den friske forårsluft.

Udgivet den 22. februar 2021

Uanset størrelsen og formen på din altan, skal den indrettes, så den passer til dine behov – og til årstiden. AltanLiv har lavet en guide med en række tips til, hvordan du kan indrette din altan, så den passer til foråret.

1. Tilføj planter

Køb friske planter til altanen, så snart nattefrosten er forsvundet – så er altanen klar til den forestående sæson. Gå evt. i gang med forspiring indendørs endnu tidligere, så dine planter er klar til at komme ud og skabe liv på altanen

2. Brug friske farver

Brug friske farver der signalerer, at en varmere og lysere tid er på vej. Det skaber en kontrast til den mørke vinter og giver dig lyst til at bruge altanens uderum.

Læs også: Derfor bør du lufte ud – hver dag

3. Skab hygge

Hvis du har plads, kan du med fordel hænge en hængekøje op på altanen eller skabe hygge med andet pynt, så du nemt kan smutte ud og nyde en pause i solen, når den titter frem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

4. Lav din egen køkkenhave

Skab en lille køkkenhave på altanen og fyld altankasserne op med friske krydderurter – du sparer pladsen i køkkenet, og krydderurterne holder sig friske i længere tid.

Artiklen er tidligere publiceret på AltanLiv og Altan.dksom har givet os lov til at dele den.